Fortsæt til indhold

Pepsico overvejer at lave sodavand med procenter - som Coca Cola

Erhverv
/ritzau/FINANS

Sodavandsgiganten Pepsico er ved at se på, om koncernen skal følge efter Coca-Cola og lave sprudlende drikke med alkohol i.

Det skriver Reuters.

Pepsico følger dermed efter en udmelding fra Coca-Cola, der allerede har planlagt at lancere en alkodrik sammen med bryggerikoncernen Molson Coors Beverage. De to vil lave en version af læskedrikken Topo Chico med alkohol i.

- Vi vil tage beslutningen i de kommende kvartaler - om det er på den banehalvdel, at Pepsico også skal spille, siger Ramin Laguarta, der er topchef i Pepsico, ifølge Reuters.

Pepsico stiger i de første handler torsdag med 0,6 pct., og Coca-Cola stiger med 0,2 pct.