Hun advarer topchefen om frygtsomme ansatte: »Du risikerer ødelæggende skandaler, retssager, fyringer og årelange traumer«
Amy C. Edmondson har i årevis forsket i, hvad det betyder, når der ikke er tryghed på en arbejdsplads til at påpege fejl eller tvivle på chefen.
»Hvad nu, hvis nogen havde lyttet.«
Amy C. Edmondson læner sig frem i stolen på sit hjemmekontor i Boston, USA, og stirrer ind i computerens kamera.
Hun taler om Danske Bank.
Om de sager, der har skæmmet banken over de seneste år og ikke mindst hvidvaskskandalen i Estland, der har trukket tråde til det amerikanske finanssystem og -tilsyn.
Hun hæfter sig…


