Kommunalt selskab forargede med milliongager og firma-Jaguar: Fire selskaber lønner direktøren endnu bedre

Direktørlønningerne i landets kommunale forsyningsselskaber topper i hovedstaden, på Bornholm, Helsingør, Holstebro og i Hillerød. Det viser en gennemgang, som Finans har foretaget.

Illustration: Anders Vester Thykier

Det vakte opsigt, da det tidligere i år kom frem, at det kommunalt ejede Hillerød Forsyning betalte millionlønninger til sin topledelse og lod cheferne køre rundt dyre leasingbiler som Jaguar og Mercedes.

Men selvom Hillerøds forsyningsdirektør, Søren Støvring, får en løn i absolut topklasse med ca. 1,9 mio. kr., så får fire andre kommunale forsyningsdirektører endnu mere.

Det viser en kortlægning, som Finans har lavet af direktørernes lønpakker i 66 kommunalt ejede forsyningsselskaber over hele landet.

To professorer har gennemgået resultatet, og de mener ikke, at der for alvor er grund til bekymring for, om de kommunalt ejede forsyningsselskaber ødsler med borgernes penge.

Dog siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet:

»Når man ligger blandt de fem til otte øverste, må bestyrelsen forholde sig til, om man er kommet for højt op.«

Professor i offentlig forvaltning Kurt Klaudi Lassen fra Syddansk Universitet er enig.

Begge hæfter sig dog først og fremmest ved, at langt størstedelen af direktørerne har en samlet lønpakke på under 1,5 mio. kr. om året, hvilket er inklusive pension og evt. firmabil.

»Det er hverken voldsomt eller anstødeligt, og det er i hvert fald ikke højt, når man sammenligner med, hvad man kan få i tilsvarende stillinger i det private erhvervsliv,« siger Kurt Klaudi Klausen.

I 10 forsyningsselskaber ligger lønnen over 1,5 mio. kr.

Den suverænt bedst betalte er Hofors Lars Therkildsen, der har en en lønpakke i 2020 på 3,5 mio. kr. inklusive en Volvo XC60 som firmabil. Han betaler selv sin pension.

Til gengæld er Hofor også det klart største forsyningsselskab i kortlægningen med en omsætning på 5,3 mia. kr. og 1.400 medarbejdere, der håndterer spildevand for en million borgere og leverer fjernvarme og gas til 600.000 indbyggere i hovedstaden.

Forsyningskoncernen er ejet af Københavns Kommune, Brøndby Kommune og Hvidovre Kommune.

»Vi er fuldstændigt usammenlignelige med andre, og jeg opfatter lønnen (til direktøren, red.) som absolut fornuftig,« siger Hofors bestyrelsesformand, Leo Larsen.

Per Nikolaj Bukh og Kurt Klaudi Klausen er enige i, at Hofor er en helt særlig virksomhed i opgørelsen på grund af dens størrelse. De finder lønniveauet mere iøjnefaldende i de virksomheder, der rangerer på pladserne lige under Hofor.

»Det er lønninger på et markant højt niveau, som man ikke bør ligge på, uden at helt særlige forhold gør sig gældende,« siger Per Nikolaj Bukh.

Direktøren for Bornholms Energi & Forsyning, Rasmus Sielemann Christensen, er nummer to på listen. Han har i 2020 en samlet lønpakke på 2,8 mio. kr., der er sammensat af bl.a. fri bolig, fri bil, bonus og et fastholdelsesvederlag på 600.000 kr.

Bestyrelsesformand i Bornholms Energi & Forsyning Lars Goldschmidt forklarer, at Rasmus Sielemann Christensen blev rekrutteret til stillingen i 2016 for at fusionere to energiselskaber med økonomiske problemer.

Ifølge Goldschmidt var det umuligt at finde en person med de rette kvalifikationer på Bornholm, så direktøren måtte hentes udefra.

»Han har en høj løn, men det skal han også have, for det var svært at rekruttere nogen, der kunne løse opgaven,« siger Lars Goldschmidt, der påpeger, at lønrammen i 2020 er ekstra høj på grund af et særligt fastholdelsesvederlag på 600.000 kr.

»Jeg gik efter at holde på ham i fire år. Det lykkedes at beholde ham i fire og et halvt år,« siger Goldschmidt.

Da direktøren blev ansat, flyttede han og familien til Bornholm, men efter tre et halvt år ville hustruen gerne hjem til København, og siden har han pendlet frem og tilbage, oplyser Rasmus Sielemann Christensen.

Tidligere i år sagde han dog op, og han fratræder ved årets udgang. Derfor er Bornholms Energi & Forsyning nu på jagt efter hans afløser, som dog ikke skal forvente samme lønforhold.

»Selskabet er i en langt bedre tilstand i dag, og det kan vi også se på feltet af ansøgere. Vi vil lønne den nye direktør mere i tråd med, hvad der er almindeligt i branchen,« siger Lars Goldschmidt.

Rasmus Sielemann Christensen skal i stedet være direktør i det ligeledes kommunalt ejede Frederiksberg Energi, hvor den nuværende direktør har en lønramme på mere beskedne 1,2 mio. kr.

Ifølge Rasmus Sielemann Christensen har han forhandlet sig frem til en løn på 1,6 mio. kr. alt inklusive i det nye job.

Forsyning Helsingør har den tredjebedst lønnede direktør i opgørelsen. Her har direktør Jacob Brønnum en lønpakke på knap 2,1 mio. kr. i 2020.

»Jeg har den holdning, at den rigtige medarbejder koster det, den rigtige medarbejder koster,« siger bestyrelsesformand Jens Bertram.

»Udover at bestride direktørjobbet er han også affaldschef, ligesom han sidder i en række bestyrelser, så nej, jeg synes faktisk ikke, at lønnen er urimelig,« siger han.

Vestforsyning er ejet af Holstebro Kommune og har den fjerdebedst lønnede direktør i skikkelse af Christian Hagelskjær, der blev hentet i 2019 i Energi Viborg.

»Vi gik efter at finde en direktør med mange års erfaring, som kunne løfte opgaven i denne komplekse virksomhed, og i dialogen med Mercuri (rekrutteringsfirma, red.) fik vi et billede af, at det var niveauet for at finde en direktør med mere end 30 års erfaring, og som kommer med stor viden om både biogas og kraftvarme,« siger bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen, der henviser til, at direktøren er ansat af den samlede bestyrelse.

»Vi var godt klar over, at en mand af den kaliber og med de arbejdsopgaver skulle have en løn, der stemte overens med det,« siger han.

Først på femtepladsen kommer som nævnt Hillerød Forsyning.

Direktør Søren Støvring har i 2020 en lønpakke på 1,9 mio. kr., men den negative omtale af hans og hans ledelseskollegers løn og ikke mindst den firma-Jaguar, som et medlem af ledelsen kørte rundt i, har allerede fået konsekvenser.

Sagen fik i august bestyrelsen til at afskaffe firmabiler i lønpakkerne og slanke topledelsen, ligesom den varslede øget transparens om virksomhedens forhold - alt sammen med det erklærede formål at få Hillerød Forsyning til at »fremstå tydeligere« som et kommunalt ejet selskab.

Bestyrelsesformand Klaus Markussen vil kun svare på spørgsmål skriftligt. Han fastholder, at direktør Søren Støvrings løn er rimelig, og han påpeger, at virksomheden rådførte sig med Kommunernes Landsforening om lønniveauet, inden direktøren blev ansat.

»Jeg kan godt forstå, at nogen synes, det er en høj løn. Hillerød Kommune er inde i en rivende udvikling med stor befolknings- og erhvervsvækst. Hillerød Forsyning har fire forsyningsarter og en femte - fjernkøl - starter om kort tid. Endelig er der mange komplekse projekter, der udføres af Hillerød Forsyning. Så set i lyset af opgavens kompleksitet finder jeg at lønniveauet er passende,« skriver han i en e-mail.

Klaus Markussen forholder sig ikke til Finans’ kortlægning, men han oplyser, at bestyrelsen har bedt firmaets revisor om at lave en vurdering af topledelsens lønforhold set i forhold til sammenlignelige virksomheder.

Han påpeger desuden, at bestyrelsen aldrig har bevilget nogen en Jaguar som firmabil. Ledelsen har haft en økonomisk ramme for leasingafgiften, inden for hvilken de selv kunne vælge en bil.

En valgte en Jaguar. Søren Støvring valgte en Passat, oplyser selskabet.

Nu er det imidlertid besluttet at afskaffe bilordningen, i takt med at de eksisterende leasingaftaler udløber.

Professor Kurt Klaudi Klausen kalder det mangel på dømmekraft, når et ledelsesmedlem i et kommunalt ejet forsyningsselskab kører rundt i en Jaguar som firmabil.

»Men det er ikke nødvendigvis mangel på dømmekraft, at mange ledere har en aflønning i denne størrelsesorden. Den afspejler, at de har et ganske stort ansvar,« siger han

Som skatteborger er du ikke bekymret over niveauet?

»Nej, og som professor i offentlig organisation og ledelse kan jeg godt forklare, hvorfor det ser sådan ud,« siger Kurt Klaudi Klausen, der påpeger, at der op gennem 1980’erne og 1990’erne blev gennemført mange selskabsdannelser, privatiseringer og udliciteringer i det offentlige for at effektivisere driften.

»Problemet var en udbredt slendrian på alle ledder og kanter. Efter at man har lavet selvstændige selskaber, er der sket en effektivisering, og det har også fået lønningerne til direktørerne til at nærme sig lønningerne i det private erhvervsliv,« siger Kurt Klaudi Klausen, som påpeger, at det i hans optik ikke er nogen dårlig udvikling:

»Det betyder, at man virkelig kan forlange noget af sine ledere, og at man kan rekruttere dem, der kan levere varen,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også