Erhverv

Tesla i dialog med Indonesien om mulig investering

I et nyt brev til investorer langes der på ny ud efter Tesla med Elon Musk i spidsen. Foto: Reuters.

Den indonesiske regering er i en tidlig dialog med den amerikanske elbilproducent Tesla om et samarbejde og en mulig investering i Indonesien, der er en stor producent af nikkel.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge mediet har Indonesien stoppet sin eksport af uforarbejdet nikkel for at understøtte investeringer i landets egen industri. Indonesien vil udvikle en fuld leverandørkæde for nikkel, som skal bruges til batteriproduktion og i sidste ende muligvis til at bygge elbiler.

Det er Tesla, der har rakt ud til den indonesiske regering, men der er endnu ingen detaljer om hverken samarbejdet eller en potentiel investering, siger Ayodhia Kalake, der er embedsmand under den indonesiske regering, skriver Reuters.

Tidligere i år har Teslas topchef, Elon Musk, opfordret mineselskaber til at producere mere nikkel og har tilbudt store, langsigtede kontrakter, hvis det er udvundet på en effektiv og miljøvenlig måde, skriver Reuters.

BRANCHENYT
Læs også