Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Finansdirektør bortvist fra selskab på minibørs – han afviser selv beskyldninger

Finansdirektøren i Waturu, der er noteret på First North, er blevet bortvist.

Holder Waturu vand?
Foto: Screendump fra Waturu.dk

Den vejlensiske greentech-virksomhed Waturu har bortvist sin finansdirektør, Michael Nørgaard, efter at man i virksomheden har fundet »uregelmæssigheder«.

Det oplyste Waturu, der er noteret på minibørsen First North i Danmark, i en børsmeddelelse.

»Det er en ærgerlig situation, men de transaktioner, der er fundet af selskabets revisor, kan desværre ikke negligeres, og når vi er bekendt med det samlede omfang, vil selskabets advokat tage stilling til det videre forløb,« udtaler Toke Reedtz, der er direktør i Waturu.

»Uregelmæssighederne« er ikke kritiske for likviditeten eller selve selskabet, lyder det fra Waturu, som bl.a. udvikler teknologi, der kan bruges til at behandle vand, så det er bakteriefrit.

Michael Nørgaard oplyser, at han ikke havde kendskab til børsmeddelelsen eller bortvisningen, inden han blev kontaktet af Finans.

Han kan ikke genkende udlægningen.

»Jeg tager afstand fra beskyldningerne og vil nu bruge de næste par dage på at overveje mine muligheder,« siger Michael Nørgaard.

Waturu udsendte den 4. september en meddelelse om, at Michael Nørgaard havde opsagt sin stilling.

»Jeg opsagde min stilling ved udgangen af august. De efterfølgende dage forsøgte ledelsen og bestyrelsesformanden at overtale mig til at blive, men jeg fastholdt min opsigelse,« forklarer Michael Nørgaard.

BRANCHENYT
Læs også