Danskerne elsker is – det gør statskassen også
Efter finanskrisen tog salget af is et gevaldigt dyk. Men nu er salget tilbage på rekordkurs, og det kan mærkes i statskassen.
Danskernes hang til is tog en gevaldig dukkert i slipstrømmen på finanskrisen, og salget satte i 2015 en kedelig bundrekord med 43,5 mio. liter solgt is.
Men siden har salget taget revanche, viser en ny opgørelse fra Skatteministeriet, der dog ikke holder regnskab med, hvor mange is der langes over disken i supermarkeder og iskiosker i løbet af et år.
»Skatteministeriet har ikke kendskab til tal for salget af is. Det er dog muligt at beregne den mængde konsum-is, som der er betalt afgift af i Danmark,« lyder det fra ministeriet i et svar til Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm.
Og netop mængden af solgt is er siden 2015 steget 21 pct. til sidste år 52,7 mio. liter, hvilket er det højeste niveau siden 2008.
Salgsrekorden bliver fulgt til dørs af statens indtægter fra isafgiften, som sidste år rundede 357 mio. kr., hvilket er historisk rekord.
At statskassen på toppen af finansopturen i 2008 til sammenligning indkasserede 181,7 mio. kr. i isafgift fra et salg på 53,9 mio. liter is, skyldes, at isafgiften blev ændret i 2010.
»Afgiften på konsum-is har været differentieret efter sukkerindholdet siden 2010,« forklarer skatteminister Morten Bødskov i svaret til Venstres skatteordfører.
De nye regler betyder, at det i dag er dyrere for producenter at lave is, der er tilsat mere end 0,5 gram sukker pr. 1 dl is.
Koblingen mellem mængden af tilsat sukker og isafgiften betyder, at isproducenter i dag betaler i spændet 5,58-6,98 kr. i afgift pr. liter is mod 3,40 kr. før afgiftsstigningen.
Det er en stigning, der kan mærkes i statskassen.
Den stigende isafgift er således medvirkende til, at staten de seneste fem år har indkasseret godt 1,6 mia. kr. i samlet afgift, og siden 2016 har den årlige afgiftsbetaling ligget på over 300 mio. kr.
