Power-to-X skal forvandle blæsevejr til grønne brændstoffer
I det anerkendte tidsskrift Science viser en række danske forskere, hvordan elektrolyseteknologien SOEC har udviklet sig kraftigt de seneste 10 år – og det er vigtigt for den grønne omstilling.
Har du lagt mærke til, at betegnelsen Power-to-X efterhånden er blevet det nye buzzword, når snakken falder på grøn omstilling?
Du ved måske allerede, at det er noget med et elektrolyseanlæg, der groft sagt omdanner strøm fra vind- og solenergi til brint, så det kan bruges på en række forskellige måder (heraf x’et). I så fald er du på rette spor.
Teknologien er faktisk udråbt som fremtidens drivaksel, når det kommer til at få grønne brændsler, de såkaldte elektrofuels, puttet i tanken på tung transport som eksempelvis fly og skibe, da de ikke sådan lige kan køre på strøm. Det skriver Videnskab.dk.
Regeringen har satset massivt på teknologien, og når det kommer til at udvikle klimavenlige brændstoffer og forskning i elektrolyseteknologi, er vi i Danmark med helt fremme i feltet.
Der er fart på udviklingen af elektrolyseteknologier
Det viser sig blandt andet i et dugfrisk review i det anerkendte tidsskrift Science, hvor en række danske forskere har samlet al den nuværende forskning på området.
I oversigtsartiklen viser forskerne, hvordan en af de tre store elektrolyseteknologier kaldet SOEC (solid oxide electrolysis cells) efter 10-15 år i prøvestadiet nu er ”moden” til at skulle stå sin virkelige prøve i marken – altså i industrielle anlæg.
Læs også: Så billigt er det at få Danmark til at køre på kun grøn energi
»SEOC er en elektrolyseteknologi, der har udviklet sig enormt over de seneste 15 år. Det er både i ydeevne, i levetid og i opskalering af teknologien. Vi er gået fra kun at lave små forsøg og tests i laboratoriet af kortere varighed til nu at kunne demonstrere det på et anlæg,« siger førsteforfatter og professor Anne Hauch ved DTU Energi Institut for Energikonvertering og -lagring.
Kort sagt består teknologien af at anvende elektrolyseceller, der bruger elektricitet fra vind og sol til at spalte vandmolekyler til brint og ilt.
Derudover er det muligt, lidt forsimplet, at bruge CO2 og kombinere det med brint, som man laver ved strømmen fra eksempelvis vindmøller.
Via en række kemiske processer ender det som brændstoffer, elektrofuels, som kan drive et fartøj uden at afgive ekstra CO2 til atmosfæren eller bruges til at fremstille kemikalier.
Skal stå sin prøve i virkeligheden
Potentialet er der bestemt, og teknologien har fundet vej ud i Europa. Men SOEC-teknologien mangler for alvor at blive hevet ud af laboratoriet og stå sin prøve i virkeligheden, lyder det fra Søren Knudsen Kær, der er ph.d. i Termisk Energiteknik og professor på Aalborg Universitet.
Læs også: Studie: Sådan kan man mindske brugen af biomasse i fremtidens vedvarende energisystemer
Han forsker i elektrolyseteknologier og har skimmet artiklen i Science for Videnskab.dk.
»SOEC-teknologien har helt klart nogle effektivitetsmæssige fordele, men lige nu er det til dels stadig teoretiske fordele, hvor det er vist i lille skala i virkelighedsnære faciliteter som eksempelvis i et anlæg i Foulum i Aarhus. Så teknologien mangler at vise noget i større skala – med den fulde termiske procesintegration,« siger professoren.
Søren Knudsen Kær mener dog, at SOEC har en berettigelse i fremtidens energisystem og kalder Science-artiklen for »veludført«.
Men han advarer imod, at vi venter på, at et »teknologi-fiks« et sted ude i fremtiden vil fikse klimaforandringerne.
»Den bedste vej for klimaet er ikke at vente på noget, der er på så tidligt et stadie som SOEC, men også at bruge den nuværende teknologi. SOEC er ikke den teknologi, der kommer til at bære klimareduktionerne mod 2030, men det er en af de teknologier, vi skal holde øje med,« konstaterer Søren Knudsen Kær, der ikke har deltaget i det nye review.
