Ejerduo jagter midt i krisen nye kunder på verdensmarkedet
Årets Ejerleder 2020: To søstre bag en dansk eksportvirksomhed med egen fabrik i Kina holder fast i en vækstplan trods coronakrise og salgsdyk.
»Vi er sådan skruet sammen, at vi hellere ser på muligheder frem for at synes, det er synd for os. Det er vi ikke så gode til. Vi vil fremad. Også i en krise.«
Gitte Kirkegaard er adm. direktør for og medejer af den danske industrivirksomhed Logitrans A/S i Ribe. Hun driver og ejer familieselskabet sammen med søsteren Dorte Pedersen, der er produktionsdirektør.


