Fortsæt til indhold

Firstfarms gennemfører salg af 618 hektar jord

Erhverv
/ritzau/FINANS

Firstfarms har underskrevet en endelig salgsaftale vedrørende salg af 618 hektar jord, der er en del af en betinget aftale om salg af 1675 hektar jord i Vestrumænien til en forventet samlet salgspris på 85 mio. kr.

Det skriver Firstfarms i en meddelelse, hvori der henvises til meddelelsen fra 9. juni om en betinget aftale om salget af 1675 hektar jord til samlet set 85 mio. kr.

Handelen forventes gennemført i trancher over de kommende 12 måneder, skriver selskabet, der pointerer, at de første gennemførte trancher udgør 31 mio. kr.

Firstfarms fastholder forventningerne til helåret om et EBITDA-resultat på 110-135 mio. kr. og et EBIT-resultat på 60-85 mio. kr.

Med det samlede salg styrkes FirstFarms’ likvide beredskab med 85 mio. kr., da jorden ikke er belånt.

Artiklens emner
Firstfarms