Carlsberg tvunget til flere pub-lukninger
Den britiske premierminister Boris Johnson har mandag annonceret nye restriktioner, hvilket betyder, at barer og pubber lukker i de værst ramte områder af landet fra onsdag.
Johnson har annonceret en plan med tre covid-19-alarmerniveauer; medium, høj og meget høj.
Det skriver Bloomberg News.
De hårdeste tiltag bliver sat i værk fra onsdag i Liverpools byområde, hvor virusudbruddet spreder sig hurtigst.
Meldingerne fra premierministeren er på linje med en meddelelse fra den britiske regering.
Meldingerne har lagt pres på de britiske pubkæde-aktier heriblandt Marston's, der falder med 5,3 pct.
Carlsberg etablerede i maj et joint venture-selskab, Carlsberg Marston's Brewing Company, med pubgiganten, hvor det danske bryggeri med en investering på 2,2 mia. kr. ejer 60 pct. af selskabet.






