Erhverv

Stor rejsekoncern er endt i rekonstruktion: »Lige nu har vi fokus på de rejsende i efterårsferien«

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan rekonstruktionen af selskabet bag Bravo Tours, Sun Tours og andre selskaber ender.

Artiklens øverste billede
Peder Hornshøj, adm. direktør i Travelco Nordic, der står bag en stribe rejseselskaber, heriblandt Bravo Tours og Sun Tours. Foto: Bravo Tours

Coronakrisen kan ende med, at Travelco Nordic, der bl.a. ejer Bravo Tours og Sun Tours, bliver solgt. Sådan lyder det fra Lars Skanvig, advokat og partner i Plesner, der sammen med Troels Tuxen, advokat og partner i Bech-Bruun, står i spidsen for rekonstruktionen af den store danske rejsekoncern.

Lige nu er opmærksomheden dog i første omgang rettet mod et andet sted. Mod de danskere, som er rejst på efterårsferie med et af koncernens selskaber.

»Lige nu har vi fokus på de rejsende i efterårsferien. Vi har sikret likviditeten, og vi har sikret, at pengene bliver brugt til dette,« siger Lars Skanvig.

Coronakrisen har banket et så stort hul i kassen og tvunget Travelco Nordic så meget i knæ, at det store danske rejseselskab er endt i en rekonstruktion. Under en rekonstruktion forsøger man at redde et kriseramt selskab, og det kan f.eks. ske ved at indgå en aftale med selskabets kreditorer om gælden eller at sælge dele eller hele selskabet.

Regnskabet fra Travelco Nordic for 2019 viste et rekordstort og »stærkt utilfredsstillende« underskud efter skat på 206 mio. kr. for 2019. Det slog bunden totalt ud af egenkapitalen, der ved regnskabsårets afslutning var negativ med 191,8 mio. kr., og gælden i selskabet er i omegnen af 430 mio. kr.

Det røde regnskab blev ledsaget af en såkaldt afkræftende konklusion fra koncernens revisor. Det sker sjældent, og det betyder groft sagt, at revisoren dumpede regnskabet.

»Ledelsen har aflagt koncernregnskabet og årsregnskabet under forudsætning om fortsat drift. Selskabets ledelse har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at koncernen og selskabet har tilstrækkelig likviditet til at sikre koncernens og selskabets fortsatte drift,« står der i revisorens påtegning.

Travelco Nordic har i en længere periode arbejdet på at få en ny ejer i stedet for islandske Arion Bank, der siden sommeren 2019 har ageret som midlertidig ejer. Op til coronakrisens begyndelse var Travelco Nordic ifølge regnskabet tæt på at få ny ejer. Handlen blev dog sat på standby, men hen over sommeren bød en ny potentiel køber sig til. Dette faldt til jorden, og derfor endte Travelco Nordic i en rekonstruktion.

Hvordan arbejdet med rekonstruktionen ender er endnu for tidligt at sige noget om, lyder det fra Lars Skanvig.

»Hvis det bliver nødvendigt med et salg, vil det hurtigt vise sig, om der er en køber. Det sker traditionelt relativt hurtigt, fordi alle ved, at noget er til salg,« siger Lars Skanvig.

Travelco Nordic oplyste i denne uge, at koncernen går i rekonstruktion, og her lød det, at man håbede på at indgå en aftale med selskabets kreditorer, men at det sandsynligvis vil ende med et nyt ejerskab.

»Hvis man vil investere i rejsebranchen, vil jeg mene, at der her en af de bedre muligheder, henset til at Bravo Tours har været markedsledende og er et anerkendt brand. Hvis nogen er interesserede, har man en god chance for at købe noget, som ikke nødvendigvis tidligere var til salg,« siger Lars Skanvig, der dog samtidig peger på, at coronapandemien og udfordringerne i rejsebranchen er en udfordring i forhold til at finde en potentiel køber.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.