Erhverv

Tesla-chef: Sænker prisen på Model S til "sex and drugs-tal"

To gange på en uge har Teslas stifter og topchef valgt at sænke prisen på en Model S - senest for at ramme to bestemte tal.

Teslas topchef Elon Musk har flere gange brugt tallene 69 og 420 i sine tweets om priser. Tallene hentyder til både sex og cannabis - og nu også den seneste pris på en Model S.  Foto: Marcio Jose Sanchez

Teslas topchef Elon Musk har inden for en uge sænket prisen på elbil producentens flagskib, Model S, hele to gange.

Den seneste nedsættelse af prisen til 69.420 dollars bliver af flere set som Musks hang til barnlige referencer, skriver CNBC

I et tweet fra onsdag skrev han: »Handsken er kastet. Forudsigelsen går i opfyldelse. Prisen på en Model S skifter til 69.420 dollars i aften.«

Elon Musk har tidligere demonstreret sit ”ungdommelige sind” i brugen af de to tal-kombinationer ”69” og ”420”.

Tallet ”69” refererer til en særlig position inden for den seksuelle akt, mens ”420” refererer til almindelig brug af marihuana.

420 er en velkendt slangbetegnelse, der refererer til brug af cannabis. Især til datoen den 20. april - i USA 4/20 - og til tidsangivelsen kl. 4.20. Det sidste var en hentydning til, at man skulle holde cannabisrelaterede fester og begivenheder rundt om i verden på dette tidspunkt den 20. april.

Tidligere på ugen havde Elon Musk sænket prisen for en Model S fra 74.990 til 71.990 dollars.

Men efter konkurrenten Lucid onsdag offentliggjorde prisen på deres model, der svarer til Teslas S-udgave, til 69.900 dollars, så sænkede Elon Musk prisen yderligere til det ”magiske” beløb på 69.420 dollars.

Tesla har også for nylig sænket priserne på nogle af sine modeller i Kina.

BRANCHENYT
Læs også