Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ryanair skærer ind til benet - kapaciteten skæres ned til 40 pct. af normalen

Svigtende bookinger til rejser i november og december får selskabet til at reducere antallet af afgange yderligere.

Corona rammer verden
Ryanair skærer i si n produktion og reducerer udbuddet af biletter i november og december til 40 pct. af et normalår. Foto: AP Photo/Martin Meissner

De mange restriktioner på rejser fra myndighedernes side er også slået igennem på forbrugernes lyst til at tage flyet med Ryanair.

Luftfartsselskabet oplyser i en meddelelse, at man skærer sin vinterkapacitet ned til 40 pct. i forhold til et normalt år. Oprindeligt var kapaciteten reduceret til 60 pct., men det er ikke længere holdbart.

Restriktionerne, som forskellige regeringer i Europa og Storbritannien har indført, har ført til en lille svækkelse af bestillinger på billetter i oktober. Men især i november og december, skriver Ryanair.

»I lyset af de manglende bestillinger, sammenholdt med vores plan om at flyve med en kapacitetsudnyttelse på mindst 70 pct., har vi besluttet at reducere udbuddet i vores vinter flyveplan,« skriver Ryanair.

Selskabet forventer, at opretholde flyvninger til destinationer på omkring 65 pct. af en normal vinters rutenetværk, men med et reduceret antal flyvninger.

Ryanair har et mål om, at 70 pct. af fkabinen skal være fuld, når man endelig sender et fly i luften.

»Det sætter os i stand til at være tæt på at opnå break even og betyder et minimalt træk på vores pengebeholdning,« lyder det fra topchefen Michael O’Leary fra Ryanair.

Selskabet opfordrer samtidig regeringerne i Europa og EU til at få koordineret indsatsen og tillade flyvninger til regionale destinationer med en tilpas lav smittespredning.

BRANCHENYT
Læs også