Serier

De græder i Jylland

Mens vi andre sover, ligger minkavlerne og stirrer op i loftet. Hvem er de, hvem skal de tro på, og hvad skal de gøre i morgen, når burene er tomme? I tre uger har Jyllands-Posten fulgt en række minkavlere og deres familier.

Corona rammer verden
Erik Thomsen, Brovst. Ove Svendsen fik besked over mail fra myndighederne om, at alle landets mink skal aflives – både raske og syge dyr. Så længe han ikke er i en smittezone, må han gerne pelse. Han ved, at han snart kommer i en smittezone. Per og Bodil Pedersen beslutter at aflive deres raske dyr, fordi de ligger i en zone med en smittet gård. I ugevis forsøgte de at gennemskue, om de ville kunne få lov til at beholde deres raske avlsdyr. Det er tid til frokostpause i Gadbjerg. Minkene var klar til pelsning, så de er tunge at hive ud af burene. Sønnen Daniel hjælper med aflivningerne. Han har det svært med beslutningen om at aflive. Erik Thomsen i Brovst er færdig med at aflive. For første gang i sit liv ved han ikke, hvad han skal tage sig til i morgen tidlig. Han håber, at han kan sove længe efter ugers søvnløshed. Når aflivningsholdene i Hanstholm skal ud i den ”rene zone” på den anden side af afspærringstapen, skal de først træde ned i baljer med desinficerende pulver. Senere kommer de igennem en hel rensestation og får rent tøj på. De døde mink kastes i containeren hos Bodil og Per Pedersen. Flemming Kure Marker, veterinærchef i Veterinærnord, holder en kort pause i et af de mandskabstelte til aflivningsholdene, som er etableret på Flyvestation Aalborg. Henrik Landbo Larsen sidder i kaffestuen ved sin minkfarm, mens afliverne arbejder udenfor. I morgen begynder han et nyt liv. Hvilket indhold, det får, har han ingen idé om. Foto: Casper Dalhoff I Brovst har Erik Thomsen uden held i dagevis forsøgt at få myndighederne til at hente hans fulde container. I desperation er han begyndt at lægge de aflivede mink oven på burene.

Om aftenen taler jeg med mennesker i krise. De har navne som Anita, Henning, Else, Jørgen og Flemming. Deres dialekter er tykke, men de gør sig umage for min skyld.

At tale med dem er som at stirre ned i en blotlagt tandrod. ..

BRANCHENYT
Læs også