Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

DSV-chef: Finanskrisen ramte langt hårdere end coronakrisen

Corona rammer verden
Foto: PR/DSV

Flere transportgiganter har formået at navigere igennem coronakrisen uden det store postyr. Senest har A.P. Møller-Mærsk opjusteret forventningerne til 2020, og før det var meldingen den samme fra danske DSV Panalpina.

Det skriver Børsen.

DSV Panalpina er verdens fjerdestørste transportudbyder og kunne glædeligt opjustere sine forventninger til hele året den 9. oktober, trods pandemiens greb om den globale økonomi.

En af årsagerne hertil er, ifølge finansdirektør Jens Lund, at selskabet i en lang årrække har haft et stramt fokus på omkostningsstyring.

- Vi er måske et lidt atypisk selskab, fordi vi blandt andet har lavet nogle store opkøb, hvor vi skal forholde os til en mere dynamisk situation, vurderer han til Børsen.

- Derfor har vi nogle styringsværktøjer, der gør, at vi godt kan finde ud af det, selvom parametrene ændrer sig lidt, fortsætter han.

Ifølge Jens Lund trækker coronakrisen tråde til finanskrisen i 2008, men har på ingen måde samme effekt, da det denne gang ikke er hele det økonomiske fundament der bliver forstyrret.

- Selvfølgelig er der stadig nogle industrier, som er hårdt ramt, men modsat sidst er det ikke sådan, at man f.eks. ikke kan få finansiering til en bolig, siger Jens Lund til Børsen.

DSV Panalpina venter nu et driftsresultat på mere end 9,2 mia. kr. mod en tidligere forventning om et sted i niveauet 8,2-8,7 mia. kr., skriver avisen.

BRANCHENYT
Læs også