Erhverv

Markant flere hvidvaskmistanker bliver sendt til efterforskning

Der er fortsat en stor stigning i underretninger om mulig hvidvask fra bankerne. Markant flere af dem bliver sendt videre til egentlig efterforskning eller undersøgelse.

Bygningen i Kampmannsgade, København, hvor bagmandspolitiet (SØIK) holder til. 
Foto: Lars Krabbe

Det vælter stadig ind med underretninger om mistænkelige pengestrømme og andet, der kunne ligne hvidvask. Allerede efter de første ni måneder af 2020 er der kommet næsten lige så mange underretninger som i hele 2019.

En betydeligt større del af dem bliver fundet alvorlige nok til at blive sendt videre til efterforskning af politiet eller andre myndigheder.

Det viser nye tal fra Hvidvasksekretariatet under Anklagemyndigheden.

»Vi har vedtaget en strategi her i Hvidvasksekretariatet om, at vi skulle være langt mere datadrevne og bruge algoritmer og flere tekniske muligheder for at behandle underretningerne. Det har betydet, at vi videresender markant flere, nemlig 32 pct.,« siger Jørgen Andersen, der er leder af Hvidvasksekretariatet under SØIK, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kaldet bagmandspolitiet.

Hvidvask

Ifølge loven er hvidvask defineret som en af tre mulige:

  • at man uberettiget modtager eller skaffer sig selv eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse
  • at man uberettiget skjuler, opbevarer, transporterer, hjælper til afhændelse eller på anden måde er med til at sikre økonomisk udbytte ved en lovovertrædelse
  • at forsøge eller medvirke til den slags dispositioner.

Typiske former for hvidvask er

  • at forsøge at anbringe det ulovlige udbytte i f.eks. det finansielle system
  • at forsøge at sløre det ulovlige udbytte fra dets kilde
  • at man forsøger at føre pengene tilbage til gerningsmanden, når de er ”vasket hvide”

Kilde: Hvidvasksekretariatet

Han fortæller, at strategien blev besluttet, efter at Rigsrevisionen i en undersøgelse af hvidvaskindsatsen i perioden 2016-2018 kritiserede indsatsen. I løbet af de tre år modtog sekretariatet 79.000 underretninger, som kun udmøntede sig i tre såkaldte efterforskningsoplæg, der blev sendt videre.

I 1. halvår af 2020 har sekretariatet sendt 16.561 sager videre. Det er omkring en tredobling i forhold til de 5.603 sager, der blev sendt videre i samme periode sidste år.

Man risikerer at drukne myndighederne. Men vi ved jo reelt først senere, om det er en rigtig strategi.

Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvask

Det svarer til 32 pct. af alle underretninger – som også er steget markant i årets første tre kvartaler, fordi ikke mindst bankerne har mere fokus på området.

»Jeg tror, at de underretningspligtige har taget samfundsopgaven på sig med at indberette, og de har brugt mange ressourcer på det, så de er blevet bedre til at identificere uregelmæssigheder,« siger Jørgen Andersen.

Det er en bred vifte af instanser, der er pålagt at indberette, men bankerne står for langt den overvejende del.

Når Hvidvasksekretariatet har modtaget en underretning, er det op til sekretariatet at kigge nærmere på sagen og enten lægge den ned eller sende den videre til politiet eller en anden myndighed, der kan efterforske den og afsige en dom eller komme med en afgørelse.

Hvorfor er I først nu begyndt at bruge algoritmer og andre former for avanceret databehandling?

»Vi har oplevet en opnormering af vores ressourcer og dermed også vores samlede kompetencer, fordi der har været en politisk indstilling til, at vi skulle være mere effektive. Det har vi forsøgt at omsætte og udnytte bedst muligt, og det høster vi gevinsterne af nu,« siger Jørgen Andersen.

Han så gerne, at sekretariatet fremover videresender endnu flere underretninger end de 32 pct.

Jakob Dedenroth Bernhoft, adm. direktør i Revisorjura, er ekspert i hvidvask, og han er i tvivl om, hvorvidt det er en succes, at der er så mange underretninger. Eller om bankerne indberetter for nidkært, fordi myndighederne beder dem om det.

»Man kan vel diskutere, om det er hensigtsmæssigt, at bankerne skal indberette alle mistanker, herunder det der ligner mindre uoverensstemmelser på private kunders konti. Man risikerer at drukne myndighederne. Men vi ved jo reelt først senere, om det er en rigtig strategi, når vi ved, hvor meget af det, der faktisk er hvidvask eller andre former for overtrædelser,« siger han.

Bankerne skal alene spore den mistænkelige adfærd, de skal ikke vurdere den. Det skal myndighederne.

Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør, Finans Danmark

Tilsvarende er han ikke sikker på, at det skal være et mål i sig selv at vurdere så mange sager som muligt.

»Det kommer vel an på, om man i sidste ende får afsløret og dømt personer eller virksomheder og får det bremset, og det ved vi ikke endnu,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

I bankernes interesseorganisation Finans Danmark er man enig i, at bankerne har skruet betydeligt op for ressourcerne i kampen mod hvidvask. Men juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen mener ikke, arbejdet er blevet for nidkært.

»Bankerne skal alene spore den mistænkelige adfærd, de skal ikke vurdere den. Det skal myndighederne. Derfor kan underretningerne aldrig blive for mange, for når der er mistænkelig adfærd, skal den selvfølgelig underrettes,« siger Kjeld Gosvig Jensen.

Han peger på, at det så omvendt kræver flere ressourcer til sekretariatet, der skal håndtere dem.

BRANCHENYT
Læs også