Erhverv

Carlsberg står bedre rustet til anden coronabølge end konkurrenterne

Den frygtede anden bølge af covid-19 udgør ifølge analytikere en langt større trussel for Heineken og Anheuser Busch-Inbev, end den gør for Carlsberg.

Artiklens øverste billede
Carlsberg sælger de fleste af sine øl igennem supermarkeder og kiosker – og det er i øjeblikket en stor fordel. Foto: Jan Grarup/Polfoto

Det, som i årevis har været Carlsbergs ømme punkt, er under coronakrisen forvandlet til et lag hård hud.

Fordi Carlsbergs salg af øl i stor udstrækning foregår i supermarkederne, står den danske koncern stærkest blandt de internationale storbryggerier til at modstå anden bølge af covid-19, vurderer flere analytikere.

»Carlsbergs eksponering mod restauranter, nattelivet, barer og koncerter er relativt mindre end hos konkurrenterne, så ved en opblussen af covid-19 har Carlsberg god downside protection,« siger Alexander Borreskov, analytiker hos den nordiske investeringsbank Carnegie. 

Carlsberg har ellers arbejdet på at øge salget af øl og andre drikkevarer til restaurationer. Ikke mindst fordi profitten ved at sælge en øl generelt er markant højere end i supermarkederne. 

Men i takt med at vestlige regeringer igen begynder at indføre restriktioner for ude- og nattelivet, holder Carlsbergs store eksponering mod supermarkederne hånden under resultaterne. 

»Carlsberg er ikke immun over for en anden bølge, men hvis den kommer, vil restriktionerne ikke skade Carlsberg så meget som for eksempel Heineken,« siger Trevor Stirling, analytiker hos den amerikanske investeringsbank Bernstein. 

Carnegie har i en analyse set på, hvor stor en andel af salget hos verdens seks største bryggerikoncerner der bliver afsat til restauranter, barer, cafeer og diskoteker.

40 pct. af salget hos Heineken stammer herfra, mens 35 pct. af Anheuser-Busch Inbevs salg kommer fra ude- og nattelivet. For Carlsberg ligger tallet på omkring 25 pct. 

Det skyldes blandt andet, at et af Carlsbergs største markeder er Rusland, hvor omkring 80 pct. af salget foregår gennem supermarkeder og kiosker. De seneste år har bryggerikoncernen kæmpet med priskrig og intens konkurrence på markedet.

»Markeder som Rusland, der har været en stor ulempe for Carlsberg førhen, er i øjeblikket en fordel,« siger Trevor Stirling.

Selvom Carlsberg kan afbøde slaget fra en anden bølge bedre end de globale rivaler, betyder Heinekens og Anheuser-Busch Inbevs store eksponering mod ude- og nattelivet også, at de står stærkt på den anden side af pandemien.

»De andre store bryggerier har potentielt set en større upside ved en normalisering af forbrugsmønstrene, men Carlsberg ligger lunere i svinget, hvad vej det end går,« siger Alexander Borreskov.

Carlsberg er i stilleperiode op til regnskabsaflægningen onsdag og har ingen kommentarer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.