Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Luftfartsindustrien registrerer værste kvartal nogensinde

Corona rammer verden
De interne problemer er smittet af på virksomhedernes forsyningskæder, og mindre virksomheder i Storbritannien ser sig nu også nødsaget til at afskedige medarbejdere. Foto: AP/Gero Breloer

Den globale luftfartsindustri har grundet pandemien gennemgået sit værste kvartal nogensinde med rekordlav ordreindgang og 12.000 arbejdspladser, der enten er forsvundet eller er i fare for det.

Det skriver The Guardian.

Der blev hos flyproducenterne kun registreret 13 ordrer i alt i både juli og august, mens der ingen ordrer blev afgivet i september ifølge luftfarts- og forsvarslobbygruppen ADS - samme periode sidste år lød ordreindgangen på 152 i alt.

I kølvandet af pandemien lider industrien voldsomt, og mere end hvert tiende job i den britiske luftfartsbranche risikerer at forsvinde, når flyproducenterne Airbus og Boeing samt deres leverandører tilpasser sig en lavere efterspørgsel, oplyser avisen.

Særligt Airbus og motorproducenten Rolls-Royce vil stå for mange af disse jobtab, hvoraf begge virksomheder har eller planlægger at afskedige tusindvis af ansatte, skriver The Guardian.

De interne problemer er smittet af på virksomhedernes forsyningskæder, og mindre virksomheder i Storbritannien ser sig nu også nødsaget til at afskedige medarbejdere.

- Der er meget fokus på de primære producenter, men de svageste dele af kæden er kunder og leverandører. Faren er, at vi mister disse virksomheder, og at de ikke kommer tilbage, siger Mark Tami, som er medlem af Storbritanniens parlament, til avisen.

Han mener, at den britiske regering bør tage en flerstrenget tilgang i sin støtte til erhvervslivet med specifik støtte til de værst ramte industrier, herunder restaurations- og luftfartsbranchen, skriver The Guardian.

BRANCHENYT
Læs også