Erhverv

Retslokale laves om i Danmarks største sag om hvidvask

Anklagere og dommere sidder meget tæt på hinanden i retslokalet i sagen om "Operation Greed".

Københavns Byret behandler i denne uge sagen, der er kendt som "Operation Greed". Foto: Anita Graversen

Forsvarere og anklagere har forskellige vilkår i Danmarks største straffesag om hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. I hvert fald rent fysisk.

- Jeg kan ikke se de tre anklagere, og jeg kan ikke se rettens ansigter, bemærker en af forsvarerne, advokat Eigil Strand, i et retsmøde mandag i den sag, som politiet har døbt "Operation Greed".

Når man træder ind i det cirka 50 meter lange retslokale, ser det for en besøgende umiddelbart ud til, at de tre anklagere sidder sammen med dommere og domsmænd oppe i den fjerne ende af rummet, som Københavns Byret gør brug af i en kontorbygning i Nicolai Eigtveds Gade.

Omvendt er forsvarerne for de 17 tiltalte mænd og tre selskaber fordelt over ti rækker ned mod indgangen. Store skærme viser den person, der skal besvare spørgsmål fra vidneskranken. Eigil Strand sidder nede på 9. række.

Indtrykket af ubalance skal nu fjernes. Det er resultatet af et møde mellem retspræsident Søren Axelsen fra Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, forsvarere, anklagere og dommere. Nu skal der rykkes rundt på pladserne, og en arkitekt er sat på opgaven.

Flere forsvarere har protesteret over den hidtidige indretning.

- Det er et kæmpe problem, at vi har haft retsmøder under disse rammer. Der skal være lighed mellem parterne, og der kan hurtigt ske en skævvridning, siger advokat Betina Hald Engmark.

Hendes kollega, Niels Ulrik Heine, siger, at der er tale om "en helt uacceptabel retssikkerhedsmæssig situation". Han opfordrer derfor retten til at sløje et par retsmøder, indtil den nye indretning er på plads.

Svaret er nej. Retsformand Mette Undall-Behrend siger efter votering sammen med en anden dommer og med domsmændene, at "vi kan alle være enige om, at dette lokale ikke er optimalt, som det er nu".

- Men det betyder ikke, at det er retssikkerhedsmæssigt uforsvarligt at fortsætte, siger hun.

Sagen drejer sig om en tiltale for hvidvask af 530 millioner kroner og om unddragelse af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for næsten 300 millioner kroner. De tiltalte nægter sig skyldige.

Forløbet har været ramt af flere udsættelser og aflyste retsmøder. De mange aktører mødtes først gang i december 2018. Hidtil har der været afviklet cirka 100 retsmøder. Men der er lange udsigter til et punktum. Der er planlagt retsmøder frem til september 2021.

BRANCHENYT
Læs også