Erhverv

Højt at flyve - dybt at falde for Tyrkiets økonomi

Tyrkiet er gået fra at være et interessant eksportmarked til at være en labyrint af økonomiske og politiske risici.

Recep Tayyip Erdoğan er præsident i Tyrkiet, der har en inflation på 12 pct. Foto: Murat Cetinmuhurdar

Med ca. 80 mio. indbyggere, stigende indkomster og en beliggenhed lige på Europas dørtærskel har Tyrkiet længe været en lækkerbisken for danske eksportvirksomheder. Men risikoen ved at eksportere til Tyrkiet har været støt stigende i længere tid.

Ikke alene er Tyrkiet konstant involveret i internationale konflikter – senest med præsident Erdogans angreb på den franske præsident Macron efter hans forsvar for Muhammedtegningerne – økonomien er også tæt på at brænde sammen.

Højt at flyve dybt at falde

Tyrkiets økonomi har i en årrække kørt i såkaldte ”boom-bust-cyklusser”. En slags højt at flyve, dybt at falde-økonomi, hvor perioder med overophedning og uholdbart høj vækst bliver efterfulgt af et dybt fald og recession. Det skyldes, at man politisk har prioriteret kortsigtet vækst over makroøkonomisk og finansiel stabilitet. Tyrkiet er dog hver gang lykkedes med at overholde de eksterne forpligtelser og undgå en mere omfattende økonomisk krise.

Den væsentligste risiko ved at lave forretninger i Tyrkiet er de makroøkonomiske ubalancer. Fx en høj inflation på 12 pct., en negativ realrente på ca. -2 pct., underskud på betalingsbalancen på ca. -3 pct. og en valutareserve, hvor man skraber bunden af kisten. Den slags ubalancer forringer mulighederne for at støtte økonomien via finans- og pengepolitikken, fordi det kan føre til ukontrollerbar inflation og et tung pres på valutaen. På trods af de ganske alvorlige udfordringer står Erdogan bag centralbanken – som reelt ikke er uafhængig, som den burde være – og knurrer for at få den til at føre en lempelig pengepolitik.

Sammen med en galopperende kreditvækst i de statsejede banker sætter det liraen under et gevaldigt pres.

Nægter at søge hjælp

Situationen kan læses direkte i de eksterne ratings – fx downgradede Moody’s uventet Tyrkiet den 11. september. Det er dog fortsat kreditbureauernes hovedscenarie, at Tyrkiet strammer finans- og pengepolitikken og dermed mindsker presset på valutaen og undgår en større økonomisk krise. I 2018 gennemgik Tyrkiet en valutakrise, og her var det netop renteforhøjelser fra centralbanken – der også dengang kom meget sent – som endte med at stabilisere liraen.

Der er tegn på samme stramninger nu, for centralbanken hævede renten med 2 pct. i september til 10,25 pct. Det forslår dog som en skrædder i helvede, for renten skal muligvis helt op omkring 20 pct. for at stabilisere liraen. Tyrkiet kunne vælge at søge hjælp hos Den Internationale Valutafond (IMF), men det vil være et nederlag for Erdogan, som profilerer sig som regionens stærke mand og på Tyrkiets uafhængighed fra IMF.

Ud over de økonomiske risici lurer en konstant risiko for sanktioner mod Tyrkiet, fordi landet uafbrudt er involveret i geopolitiske konflikter. Fx med Grækenland/EU om områder i Middelhavet, med USA om tyrkiske bankers brud på Iran-sanktionerne, med Rusland om Armenien-Aserbajdsjan-konflikten og konflikten i Libyen samt med de arabiske lande om Syrien. Saudi Arabien har ifølge tyrkiske virksomheder de seneste måneder indført et de facto importforbud af tyrkiske varer som straf for Tyrkiets voksende militære engagement i den arabiske verden.

Danske virksomheder, der har et godt øje til Tyrkiet, skal håbe, at Tyrkiet formår at genskabe tilliden til landet. Det vil formentlig kræve en styrkelse af centralbankens uafhængig og en nedtrapning af de geopolitiske konflikter.

EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Læs mere på ekf.dk

BRANCHENYT
Læs også