Erhverv

Torben Østergaard-Nielsen indleder aggressiv opkøbsstrategi

Transportvirksomheden SDK sluger nu Skive-virksomheden Freja og varsler flere opkøb.

Foto: Carsten Andreasen

Shippingvirksomheden SDK overtager konkurrenten Freja Transport & Logistics og forvandler sig dermed til en virksomhed med en omsætning på over 5 mia. kr.

Det skriver Børsen.

SDK ejes af oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen, og handlen er indledningen på en aggressiv opkøbsstrategi i Torben Østergaard-Nielsens store konglomerat, A/S United Shipping & Trading Company (USTC), der omsætter for over 76 mia. kr.

“Vi er netop færdige med et større strategiforløb med Boston Consulting, og den røde tråd er, at vi vil vokse. Både organisk, men absolut også via tilkøb, og det gælder faktisk hele vejen rundt. Vi har kig på alle områder, vi opererer i,” siger Torben Østergaard Nielsen til Børsen.

Med base i Middelfart på Fyn har han bygget sit store imperium op siden begyndelsen af 1980’erne. Dengang begyndte han at sælge skibsbrændstof, også kaldet bunkerolie, og Bunker Holding er i dag det klart største datterselskab i Torben Østergaard-Nielsens konglomerat, der målt på omsætning hører til blandt de ti største i Danmark.

Læs også