Fortsæt til indhold

Lundbecks kvartalsregnskab er over analytikernes forventninger

Lundbeck leverede bedre end ventet af analytikerne i tredje kvartal. Det viser regnskabet for perioden, der er offentliggjort tirsdag morgen.

Erhverv
/ritzau/

Lundbeck leverede bedre end ventet af analytikerne i tredje kvartal. Det viser regnskabet for perioden, der er offentliggjort tirsdag morgen.

Lundbeck omsatte i juli, august og september for 4463 mio. kr. mod ventet 4388 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet og beregnet af Lundbeck selv. I tredje kvartal sidste år omsatte Lundbeck for 4135 mio. kr.

Driftsresultat (EBIT) landede på 701 mio. kr. mod ventet 608 mio. kr. blandt analytikerne og et plus på 1012 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

På bundlinjen fik Lundbeck et overskud på 472 mio. kr. mod estimeret 391 mio. kr. af analytikerne og et overskud på 751 mio. kr. i samme periode sidste år.