Erhverv

Endomondo lukker - alle data bliver slettet

Endomondo lukker ved årsskiftet. Derefter går der tre måneder, før alle data slettes, oplyser ejeren Under Armour.

Artiklens øverste billede
Danskstiftede Endomondo har haft millioner af brugere på verdensplan. I 2018 valgte den amerikanske ejer at fyre alle ansatte i Danmark, og nu lægges Endomondo i graven.

Det er 13 år siden, motionsappen Endomondo blev stiftet af danske iværksættere i Danmark.

Men efter et forløb, hvor Endomondo først blev solgt til amerikanske Under Armour i 2015 for 575 mio. kr., og dernæst fyrede alle ansatte på kontoret i Danmark, bliver Endomondo nu lukket.

Det oplyser Endomondo både i et nyhedsbrev og på sin hjemmeside.

Den 31. december 2020 vil Under Armour lukke Endomondo-appen og vil ikke længere være i drift.

»Under Armour vil fjerne Endomondo fra alle app stores og vil ikke længere tilbyde fejlrettelser eller kundeservice,« skriver Endomondo.

Alle data fra Endomondo bliver dog først slettet permanent den 31. marts 2021. Derfor vil alle brugere have adgange til deres data frem til udgangen af marts. Endomondo anbefaler selv at overføre disse data til appen UA MapMyRun, som også er ejet og drives af Under Armour.

I september kunne det danske selskab Endomondo ApS for første gang nogensinde præsentere et overskud på bundlinjen på i alt 14,7 mio. kr.

Med nedlukningen af det københavnske kontor havde selskabet sparet i alt 22,3 mio. kr i lønninger, og det var denne besparelse, der gav overskud for forretningen.

Økonomien hos Endomondo har generelt været trængt i dens levetid. Gentagne underskud har presset pengekassen så meget, at egenkapitalen har været negativ i flere år.

I februar 2015 blev Endomondo hyldet som en af de store iværksættersucceser i Danmark, da selskabet blev købt af Under Armour for 575 mio. kr. Dette var efter en imponerede årrække, hvor fitnessappen fik knap 20 mio. brugere på blot syv år.

De store internationale kræfter i det lille danske selskab blev dog aldrig formøblet til overskud på bundlinjen, og i stedet fyrede Endomondo først 14 ud af omkring 45 ansatte på kontoret i København.

Sidenhen, i november 2018, valgte ejerne at nedlægge hele kontoret i den danske hovedstad. Her mistede de resterende cirka 27 ansatte inklusiv direktionen deres arbejde. Fitnessappen skulle i stedet drives fra hovedkontoret i Baltimore i USA.

Endomondo blev stiftet i 2007 af tre McKinsey-konsulenter, som sagde deres sikre job op og blev iværksættere – det første halvandet år uden løn. Men efterhånden fik danskerne telefoner med GPS, brugertallet steg, og investorer skød penge i Endomondo, herunder Seed Capital og Preben Damgaard.

Alle tre stiftere af Endomondo har forladt virksomheden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.