Erhverv

Nordjyske minkavlere tilbydes krisehjælp – selvmord »er helt bestemt en bekymring«

Region Nordjylland har i forbindelse med masseaflivningen af danske mink aktiveret sit såkaldte psykosociale kriseberedskab.

Artiklens øverste billede
Region Nordjylland frygter, at minkavlere vil bukke under for det psykiske pres, der er forbundet med at aflive de mange tusinde mink. Arkivfoto: Casper Dalhoff

De danske minkavlere er lige nu under et så hårdt psykisk pres, at man i Region Nordjylland har aktiveret sit såkaldte psykosociale kriseberedskab, da man frygter, at nogle minkavlere vil blive så belastede af aflivningen af deres mink, at de ultimativt kan blive selvmordstruede.

Det fortæller Jan Mainz, der er beredskabsleder og direktør for patientforløb og kvalitet i Psykiatrien i Region Nordjylland.

»Vi traf en beslutning om at aktivere beredskabet fredag, da vi kunne se, at her var en stor gruppe mennesker, som er i krise. Man kan sagtens forestille sig, hvor forfærdeligt og sorgfyldt det må være at miste noget, man har opbygget gennem mange generationer,« forklarer han.

Man kan ikke sætte ord på det. Jeg ønsker ikke for nogen at opleve at være omkring så mange døde dyr.

Ole Bakke, minkavler og bestyrelsesmedlem i Kopenhagen Fur

Beredskabet kan ifølge Jan Mainz aktiveres ved såkaldte masseskadesitautioner, hvor mennesker pludselig bliver udsat for en hård psykisk belastning. Sådanne hændelser kan f.eks. være terrorangreb, trafikulykker og drab. Tidligere har regionen bl.a. aktiveret beredskabet, da et fly forulykkede i Aalborg Lufthavn i 2007.

Helt konkret vil minkavlerne og deres medarbejdere blive tilbudt psykologhjælp, såfremt de kontakter regionen. Ligeledes kan politiet eller sygehusenes akutafdelinger kontakte beredskabet, hvis de er bekymrede for nogle borgere.

Nordjyder er »hærdede«

Ole Bakke er minkavler og repræsenterer de nordjyske minkfarme i Kopenhagen Furs bestyrelse. Sidste lørdag aflivede han hele sin minkbesætning, efter at der var fundet smitte på farmen, der paradoksalt nok ligger på Håbetsvej i den nordjyske by Snedsted i Thy.

Han har mærket på eget sind, hvad den massive aflivning af dyrene gør.

»Man kan ikke sætte ord på det. Jeg ønsker ikke for nogen at opleve at være omkring så mange døde dyr. Det er som at køre en bulldozer igennem sin farm, når der kommer 20 mennesker og fanger dyr. Det er voldsomt,« fortæller den nu minkløse minkavler.

Han frygter, at nogle avlere ikke vil kunne se sig ud af situationen, selv om nordjyderne, som han siger, er »mere hærdede«, idet man førhen har skullet aflive besætninger, hvis de har fået pelssygdommen plasmacytose.

Frygter du selvmord?

»Ja, det gør jeg. Der kan sagtens være nogen, som er drevet så langt ud. Derfor er krisehjælpen et godt initiativ,« siger han.

B.T. beskrev lørdag, hvordan en nordjysk minkfarmer sendte en afskeds-sms til sin bror, som han driver en minkfarm sammen med. Den historie er Jan Mainz bekendt med, og han deler Ole Bakkes bekymring.

»Det her er præcis et eksempel på en situation, vi gerne vil undgå. Det er helt bestemt en bekymring, og vi håber, at vores beredskab kan være med til det.«

Ikke tøve med kontakt

Ole Bakke er glad for, at regionen aktiverer et målrettet kriseberedskab, men frygter, at det ikke vil ramme dem, der virkelig har brug for hjælp.

»Det er godt at have, for der er mange, der psykisk går ned på det her. Omvendt frygter jeg også, at de avlere, der virkelig har brug for det, ikke kommer frem. Det er der, min største bekymring ligger. Lige nu begraves tankerne nok i aflivningsarbejdet, men den dag, farmen står tom, kommer der nok et slag. Så er spørgsmålet, om de vil tale om det, men min bange anelse er, at flere avlere ikke vil,« forklarer han.

Jan Mainz har en klar opfordring til minkavlere, medarbejdere og pårørende:

»Kriser kan vise sig på mange måder; nogle bliver meget vrede, mens andre nærmest bliver apatiske eller oplever søvnløshed. Hvis man oplever de her symptomer eller er pårørende til en, der gør, skal man kontakte de tilbud, der er i landbrugsforeninger, kommuner og os. Det skal man ikke tøve med.«

De borgere, der bor eller arbejder på minkfarmene og har behov for hjælp fra beredskabet, kan kontakte Psykiatriens Information på telefonnummer 97643000.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.