Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Finanstilsynet undersøger Waturu for markedsmanipulation

Waturu er i søgelyset hos Finanstilsynet. Sagen kan lande hos politiet. Waturus direktør afviser, at der er en sag.

Holder Waturu vand?
De enæggede tvillinger Tor og Toke Reedtz står bag Waturu, der er børsnoteret på vækstbørsen First North. Uadtil er det dog kun Toke Reedtz, der tegner selskabet. Den anden bror gik personligt konkurs i 2014 i et tidligere forsøg på at bringe en decentral vandvarmer på markedet. Illustration: Anders Vester Thykier.

Det børsnoterede greentech-selskab Waturu undersøges af Finanstilsynet for mulig markedsmanipulation.

Det bekræfter flere kilder, efter at Finans de seneste dage har beskrevet, hvordan virksomheden er under beskydning for at have undladt at fortælle investorer om centrale oplysninger.

Finans erfarer, at Finanstilsynet har haft selskabet i søgelyset i flere uger - muligvis måneder. Tilsynet undersøger både, om selskabet har overholdt sine informationsforpligtelser, og om det har manipuleret aktiemarkedet med sin kommunikation.

Waturu
  • I 2019 blev Vejle-selskabet Waturu børsnoteret for at skaffe kapital til at lancere en ny vandvarmer.
  • Bag firmaet står familien Reedtz, der siden 2010 forgæves har forsøgt at bringe lignende vandvarmere på markedet.
  • Bestræbelserne er udfoldet gennem en række forskellige selskaber: Først gennem Planet Refueler. Dette selskab blev senere omdøbt til Oneheat, og senere forsøgte familien sig igennem Zapheat.
  • Zapheat blev tvangsopløst, mens en række selskaber i Oneheat-gruppen gik konkurs. To medlemmer af familien Peter Reedtz og Tor Reedtz (far og søn) blev ligeledes erklæret personligt konkurs.
  • Pengene fra børsnoteringen af Waturu skulle bl.a. bruges til at indlede en produktion af vandvarmeren, men den er endnu ikke klar til at blive sendt på markedet.

Det er uklart, hvad tilsynet konkret har kig på, men selskabet har siden sin børsnotering i 2019 udsendt en lind strøm af positive selskabsmeddelelser om f.eks. en opjustering af »de finansielle målsætninger for år 2023«.

Undervejs har ledelsen også identificeret nye forretningsområder inden for sårbehandling og rensning af vand i dambrug.

Ifølge Waturu-ledelsen var perspektiverne i disse så store, at de blev udskilt i to datterselskaber, Watgen Medical og Aquaturu, som begge skulle børsnoteres selvstændigt i 2020, selv om ingen af dem endnu er klar til at gå på markedet med færdige produkter.

Det var også situationen, da Waturu blev børsnoteret i maj 2019 og hentede 17,75 mio. kr. i ny kapital.

Dengang oplyste Waturus ledelse, at den skulle bruge pengene fra børsnoteringen til bl.a. at indlede en produktion af firmaets hovedprodukt, en decentral vandvarmer. Halvandet år senere er det stadig ikke lykkedes at lancere vandvarmeren på markedet.

I sit seneste halvårsregnskab opskrev Waturu værdien af sine datterselskaber fra 1,7 mio. kr. til 51,6 mio. kr.

Siden har selskabet udskudt begge børsnoteringer fra 2020 til 2021.

Finanstilsynet har ingen kommentarer, men ifølge Finans’ oplysninger kan sagen ende med at blive overdraget til politiet.

Waturus direktør har tidligere arbejdet i over 10 år på Nasdaq, og i en række e-mail-svar til Finans skrev han tidligere i november, at han »naturligvis« er bekendt med oplysningsforpligtelserne som børsnoteret selskab, og at Waturu følger disse.

I en sms mandag afviser han, at selskabet har en sag hos Finanstilsynet:

»Vi har ikke en sag med Finanstilsynet, men det er jo en del af deres virke at undersøge selskaber, der har deres aktier optaget til handel«.

Professor i børsret Jesper Lau Hansen kender ikke sagen, og han vil derfor kun udtale sig generelt om konsekvensen af mulig markedsmanipulation, der er forbudt jvf. Markedsmisbrugsforordningens artikel 15:

»Det er en meget alvorlig bestemmelse, som kan føre til bøde eller fængsel,« siger han.

Strafferammen er som udgangspunkt op til halvandet års fængsel.

Dog kan en sag om markedsmanipulation i meget alvorlige sager løftes over i straffeloven, og her er strafferammen helt op til seks års fængsel.

Der ses med mere milde øjne på forseelsen, hvis der blot er tale om, at man ikke har overholdt sine informationsforpligtelser. Sådanne situationer vil typisk udløse en påtale eller bøde, siger Jesper Lau Hansen.

BRANCHENYT
Læs også