Serier

ALK-Abelló har et lille overskud på driften

Corona rammer verden
Foto: ALK

Med foreløbige regnskabstal og en justering af 2020-forventninger har ALK-Abelló taget noget af spændingen ud af regnskabet for tredje kvartal, der dog indtjeningsmæssigt er ukendt på en lang række poster.

Allergivaccineselskabet omsatte som tidligere meddelt for 772 mio. kr. i juli, august og september mod 739 mio. kr. i samme periode året før.

Driftsresultatet, EBIT, blev et overskud på 6 mio. kr. mod et minus på 18 mio. kr. i tredje kvartal af 2019. Analytikerkorpset havde inden ALK opjusterede indtjeningsforventningerne i sidste uge regnet med et underskud på 31 mio. kr.

Opgjort før af- og nedskrivninger, EBITDA, steg driftsresultatet som meddelt i sidste uge til 58 mio. kr. fra 36 mio. kr. Bundlinjen viser et underskud på 20 mio. kr. fra et underskud på 14 mio. kr.

Negative finansposter på 19 mio. kr. belaster bundlinjen i år mod et plus på 7 mio. kr. sidste år.

ALK er næsten igennem det sidste år af en treårig investeringsplan med fokus på at få styrket sin forretning i USA og på sigt få gjort det amerikanske marked til virksomhedens største.

2020 er belastet af store udgifter til forskning og udvikling, der oprindeligt blev estimeret til omkring 600 mio. kr. Da udbruddet af covid-19 har forsinket en række studier, vurderes omkostningerne til R&D dog nu at blive omkring 500-525 mio. kr. ALK meddelte allerede i maj, at R&D-udgifterne ville falde med 50-100 mio. kr. til 500-550 mio. kr.

Læs også