Erhverv

Minkformand: Stop med at give os falsk håb - det slår folk ihjel

De danske minkavlere svinger fra håb til fortvivlelse. Flere gange har eksperter og politikere tændt et lille håb om, at avlsdyrene måske kan reddes. Minkavlernes formand advarer om, at disse op- og nedture kan »slå folk ihjel«

Artiklens øverste billede
Det politiske kaos om minkaflivningerne har nået et niveau, der er direkte livstruende for minkavlerne. Sådan lyder advarslen fra erhvervets formand. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Stop med at give os falsk håb – det slår folk ihjel«

Sådan lyder advarslen fra Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere, efter de seneste dages politiske kaos om aflivningen af hele den danske minkbestand.

En række eksperter har rejst tvivl om nødvendigheden af aflivningerne. Samtidig har det vist sig, at regeringen slet ikke har lovhjemmel til at kræve aflivning af mink i smitte-frie områder. Det har tændt håb hos en del minkavlere, som har sænket tempoet i aflivningerne eller helt indstillet dem.

Nogle af minkavlerne håber at kunne redde deres avlsdyr, så det vil være muligt at genopbygge minkavlen på den anden side af pandemien.

På twitter støtter næstformanden i De Konservatives folketingsgruppe, Rasmus Jarlov, den strategi. Henvendt til »Minkavlerne i Danmark« skriver han:

»Hvis I stadig har usmittede besætninger udenfor risikozonerne og endnu ikke har slået dem alle sammen ihjel på baggrund af regeringens ulovlige ordre, så vent minimum et par dage med at gøre det. Lad være med at slå de sidste af jeres bedste avlsdyr ned. Det er IKKE afgjort, at rub og stub skal slås ned,« skriver Rasmus Jarlov.

Han oplyser, at blandt andre De Konservative kæmper for »som minimum at få bevaret et lille antal dyr, så genetikken ikke uddør.« Håbet er, at minkavl har mulighed for at kunne genopstå i Danmark i mindre skala. Rasmus Jarlov understreger, at han ikke kan give nogen garantier for, at avlsdyrene kan reddes.

Ifølge Tage Pedersen er det urealistisk at redde erhvervet, og han mener, det er farligt at give minkavlerne nyt håb.

»De skaber falsk håb, og det slår folk ihjel. Det må du gerne skrive. Nu har vi gennem uger svinget fra håb til fortvivlelse. Vi har været sendt helt ned i den sorte kælder fire eller fem gange og hver gang bliver der tændt et lille håb. Det kan folk simpelthen ikke holde til. De, der gør det, er ansvarlige for folkesundheden blandt minkavlerne. Det er uanstændigt. Vi bliver ikke behandlet som mennesker,« mener Tage Pedersen.

Han afviser tanken om at gemme nogle tusinde avlsdyr med henblik på at genopbygge erhvervet.

»Vi er et stort erhverv, der bygger på 2,5 mio. avlsdyr og en kæmpe setup med følgeindustri, auktionshus og salg til hele verden. Jeg forstår ikke, at politikere og andre mennesker kan tro, at man kan redde sektoren ved at sende nogle få mink ud på en øde ø i Køge Bugt. Det er en helt sindssyg tanke. Regeringen har smadret erhvervet. Det er sket, og nu må de bare betale for det,« mener Tage Pedersen.

Han understreger, at erhvervet forventer en fuldstændig erstatning, som tager udgangspunkt i de seneste 10 års gennemsnitspris på minkskind og den forventede indtjening mange år ud i fremtiden. Minkbranchens årlige eksport har i perioden 2009-2019 svinget mellem 5 og 13 mia. kr.

De millioner af mink, som lige nu bliver aflivet og sendt til destruktion, udløser en maksimal kompensation fra regeringen på 199 kr. Den aktuelle markedspris på danske minkskind er knap 400 kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.