DI klager til EU: Statens konsulentnedskæringer ender i unfair konkurrence
Staten vil spare milliarder på konsulentydelser og vil derfor selv levere rådgivning til det offentlige. Men det kan blive unfair konkurrence og ulovlig statsstøtte, mener DI, der indbringer sagen for EU-Kommissionen.
Statens forsøg på at spare milliarder på rådgivningsydelser ender nu som en sag ved EU-Kommissionen.
Landets største interesseorganisation DI mener, at staten udøver unfair konkurrence ved at udkonkurrere private aktører, fordi staten kan levere ydelserne meget billigere selv.
»Det er fair nok, hvis man i staten ansætter 100 folk, og man så giver gratis rådgivningsbistand til statslige styrelser. Men i stedet går man ind og laver en reel indtægtsdækkende virksomhed, og så giver man de enheder – med statens penge i ryggen – mulighed for at gå ud og konkurrere på et marked, der er konkurrenceudsat,« siger Kim Haggren, underdirektør i DI.
Derfor vil DI have EU til at sætte nogle juridiske hegnspæle op. Og organisationen kan godt have en pointe, mener en ekspert.
»Det er virkelig jura på et højt plan, en sag som denne, for det er en balance på en knivsæg,« siger lic.jur Peter Vesterdorf, der har beskæftiget sig med EU, konkurrenceret og statsstøtte i årtier.
Den konkrete klage drejer sig om det relativt nye ”Rådgivningsenheden Statslige Indkøb”, hvor styrelser kan bede om juridiske råd om bl.a. udbud af opgaver. De vil så blive opkrævet en betaling, som dækker omkostningerne.
DI mener, at enheden under coronakrisen gik for vidt, fordi den gav gratis rådgivning om indkøb til kommuner og regioner. Den ydelse ville de alternativt skulle købe af private aktører til markedspris.
»Det er uklart, hvilke af enhedens omkostninger der dækkes direkte af ”betalingen” for ydelserne, og hvilke der dækkes indirekte ved, at enheden er finansieret over finansloven. Det er det, vi gerne vil have afklaret,« siger Kim Haggren fra DI.
Økonomistyrelsen, hvor rådgivningsenheden ligger, pointerer, at situationen under coronakrisen var helt exceptionel, og derfor lod man kommuner og regioner ringe til en hotline og spørge til de forskellige nye retningslinjer i forhold til indkøb.
I øvrigt vil man heller ikke konkurrere på et bredere marked.
»Rådgivningsenheden er en intern statslig enhed, som rådgiver indkøberne i staten om udbudsret og kontrakter og hjælper med at opbygge viden og kompetencer. Enheden agerer ikke på et marked, men løser statens egne opgaver og sælger ikke juridiske ydelser uden for staten,« lyder det i et skriftligt svar fra Økonomistyrelsen.
Det er virkelig jura på et højt plan, en sag som denne, for det er en balance på en knivsæg.
Styrelsen har ikke yderligere kommentarer til sagen udover, at den selvfølgelig er klar over, at DI vil klage til EU.
DI’s klage skal ses på baggrund af regeringens ambition om at skære betydeligt ned på statens forbrug af konsulenter. Det har kostet mange private konsulenthuse omsætning, at staten vil løse opgaverne billigere selv.
Konkurrenceretseksperten Peter Vesterdorf tør slet ikke spå om udfaldet af sagen, som kan tage år at få igennem EU-systemet, hvis kommissionen beslutter at tage den.
For på den ene side skal staten have lov at hjemtage opgaver, hvis man kan se, man selv kan løse opgaverne væsentligt billigere.
På den side er det helt afgørende, at staten netop tager det beløb for det, der dækker omkostningerne, og at man ikke tilbyder ydelserne i et bredere marked.
