Serier

Industrien bag minkavlerne: Regeringen bør droppe økonomisk øjebliksbillede i erstatninger

Følgerhvervenes brancheforeningen mener bl.a., at den omsætningsprocent, som regeringen ligger op til vil afgøre, hvor meget virksomhederne kan få i kompensation, bør udregnes som et gennemsnit over tre år i stedet for et her-og-nu-billede.

Corona rammer verden
Kopenhagen Fur meddelte torsdag, at man lukker. Arkivfoto: Simon Fals

Foderleverandører, håndværkere og andre erhvervsdrivende, der falder ind under kategorien af de såkaldte følgeerhverv i minkbranchen, kommer nu med sit bud på, hvordan regeringen bør gribe det erstatningsspørgsmål an, som folketingets partier i disse dage forhandler om.

Det sker dagen efter, at Jyllands-Posten kunne beskrive et udkast til den politiske aftale, der skal sætte rammerne for, hvor meget - eller lidt - erstatning minkavlerne og de erhverv, som baserer sig på industrien, kan få som konsekvens af, at regeringen har beordret samtlige mink i landet aflivet.

Af udkastet fremgår det, at de såkaldte følgeerhverv kun kan få fuld erstatning, hvis 80 pct. eller mere - svarende til ekspropriation - af de erhvervsdrivendes omsætning »aktuelt baserer sig på minkavl.«

Hvis en foderleverandør eksempelvis kun baserer 65 pct. af sin omsætning på minkavl, vil leverandøren ikke kunne få erstatning og skal i stedet søge kompensation hos de eksisterende hjælpepakker.

Netop formuleringen »aktuelt« er noget, følgeerhvervene håber, at regeringen vil ændre i det, der skal blive den endelige aftale.

Det skriver brancheorganisationen Det Danske Minkerhverv i en pressemeddelelse.

»Vi tilslutter os som udgangspunkt en grænse for den enkelte virksomheds andel ind i mink-branchen, som værende afgørende for, om ekspropriations lignende vilkår skal træde i kraft. Men vi opfordrer til, at grænsen sænkes fra de nuværende 80 pct., og at den måles som et gennemsnit over de seneste 3 år,« lyder det fra Jens Jørgen Madsen, minkavler og formand for Hedensted-Gruppen, der leverer produkter til pelsavlerbranchen.

Minkbranchen mener, at idet branchen i en årrække har været i økonomisk modvind, er det misvisende kun at vurdere erstatningsgraden ud fra, hvor meget af omsætningen, der »aktuelt baserer sig på minkavl,« bl.a. fordi, branchen havde en forventning om, at den negative udvikling snarligt ville være vendt, hvis altså ikke minkene skulle aflives.

Man vil altså i stedet bede regeringen vurdere omsætningen - og dermed erstatningsstørrelsen - over en tre-årig periode.

Casper Stenner, der er formand i Det Danske Minkerhverv, uddyber fredag sin kritik af regeringens udspil.

»Det har ikke har været de allerbedste år for minkbranchen, så der kan være virksomheder, der har taget andre opgaver ind, så de f.eks. er gået fra 95 pct. minkrelateret omsætning til 75 pct. De kan ikke komme med i ordningen – bare fordi de har været ansvarlige,« lød budskabet.

Det står der i udkastet

Der gives mulighed for, at »ikke-smittede besætninger uden for smittezoner har mulighed for at pelse og sælge skindene. Pelses og sælges skindene, bortfalder retten til erstatning for værdien af de pelsede dyr.

Hvis avlerne ikke har mulighed for at pelse og sælge skindene, vil de indtil den 1. december 2020, hvor aflivning af alle mink skal være tilendebragt, have ret til erstatning for skindenes værdi på samme vis som efter reglerne i lov om hold af dyr.

Der ydes en erstatning for skindene baseret på skalaværdier med enten straksudbetaling baseret på gennemsnitsprisen for 2019/2020 eller aconto-udbetaling og efterbetaling, delvist baseret på 2021-værdien af skindene inden for et fastsat spænd.

Givet den forventede prisudvikling i 2021 er aftalepartierne enige om at justere dette spænd med 10 kr. på maksprisen.

Uanset hvilken model avlerne vælger, korrigeres der for avlernes individuelle indeksniveau.«

Samtidig opfordrer brancheforening de virksomheder, der ligger under den grænse, der endegyldigt bliver fastsat, »får foretaget en uvildig vurdering af værdien af deres mink-relaterede aktiver, og at disse aktiver kompenseres 100%. Kun på den måde vil nogle af vores medlemsvirksomheder kunne fortsætte driften,« lyder det i pressemeddelelsen.

Udspillet fik desuden kritik fra en række blå partier, bl.a. Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby, der kaldte grænsen på 80 pct. for »himmelråbende absurd«.

Erhvervsminister Simon Kollerup afviste i den forbindelse at kommentere udkastet med henvisning til, at der pågår politiske forhandlinger på området.

BRANCHENYT
Læs også