Sonos fortsætter omsætningsvækst for 15. år i streg
En efterspørgsel på nye produkter trækker fortsat kunder i butikken for højttalerselskabet Sonos.
Efterspørgsel på nye produkter får for 15. år i træk Sonos' omsætning til at stige, for selskabet der tilbyder trådløse højttalere.
Det fremgår af Sonos' regnskab for fjerde kvartal af sit skæve regnskabsår.
Det er blandt andet kunder, der allerede har en sonos-højttaler i hjemmet, der sikrer højttalerselskabet vækst i omsætningen.
41 procent af solgte produkter stod Sonos stamkunder således for i perioden september 2019 til oktober 2020.
Omsætningen for helåret landede på 1,33 milliarder dollar. I fjerde kvartal alene omsatte selskabet for 340 millioner dollar.
Det er specielt en efterspørgsel på nye produkter, der trækker omsætningen op, oplyser Sonos.
- Finansåret 2020 var 15. år i streg vi voksede i antal husstande med mindst 20 procent, mens vores eksisterende kunder endnu engang viste stærke købsvaner, siger den administrerende direktør i selskabet, Patrik Spence i en kommentar.
Ifølge Sonos fik 1,8 millioner nye husstande et Sonos- produkt det seneste år. Kunderne har i gennemsnit 2,9 antal højttalere i en husstand.
Kort efter regnskabet blev offentliggjort steg sonos-aktien med 20 procent i det såkaldte amerikanske eftermarked.
Det er et tydeligt udtryk for, at regnskabet var bedre end hvad aktieanalytikere havde forventet.
/ritzau/