Erhverv

Brøndby IF er fortsat markant påvirket af corona

Klubben nedrpæciseerer sine forventninger efter at coronaepidemien igen er blusset op og restriktoner omkring tilskuerkapacitet ligeså.

Foto: Lars Poulsen

Fodboldklubben Brøndby har præciseret forventningerne til regnskabsåret 2020 og ser nu et resultat før skat på minus 25 til minus 35 mio. kr. mod tidligere minus 25 til minus 40 mio. kr. 

Det fremgår af fodboldklubbens kvartalsmeddelelse for tredje kvartal af 2020.

- Den globale covid-19-pandemi har i tredje kvartal fortsat haft en markant påvirkning på Brøndby IF's aktiviteter og forventes fortsat at have en effekt i fjerde kvartal 2020 og videre ind i 2021, skriver fodboldklubben i meddelelsen.

I det netop overståede kvartal har de gule fra Vestegnen spillet to hjemmekampe - med store begrænsninger på antallet af tilskuere. Brøndby får dog del af hjælpepakken - og oplyser, at den "vil kompensere en del af de indtægter, Brøndby IF mister som følge af covid-19-restriktionerne."

FYRER SEKS

Den direkte konsekvens af tiltagene er, at klubben nedlægger seks stillinger for at reducerer omkostningerne til personalet.

- Regeringen pålagde ved udgangen af tredje kvartal nye skærpede restriktioner, der reelt forhindrede Brøndby IF i at afvikle kampe med mere end 225 tilskuere på Brøndby Stadion, ligesom der er restriktioner, der voldsomt begrænser møde, konference og event-markedet, fremgår det.

- Disse restriktioner og påbud har store negative økonomiske konsekvenser for forretningen og med manglende klarhed over, hvornår de omfattende restriktioner bliver fjernet, skriver Brøndby IF.

CORONA BRINGER USIKKERHED

Coronapandemien kan medføre, at klubben på "kort og mellemlangt sigt kan opleve faldende indtægter inden for selskabets kerneområder."

Derfor vil ledelsen i den kommende periode fortsat se på behovet for styrke det nuværende likviditetsberedskab.

Brøndby IF havde per 30. september 24,1 mio. kr. i likvide midler samt yderligere adgang til en kreditfacilitet hos selskabets bankforbindelse på 10 mio. kr. Den rentebærende gæld var lig nul.

Læs også