Erhverv

Skal fremtidens grøntsager dyrkes i højhuse?

I princippet er det kun fantasien og økonomien, der sætter grænser. Men i praksis er der stadig flere udfordringer.

Foto: S. Sobyanin/Wikimedia Commons

Forestil dig et landbrug, hvor solen aldrig skinner. Et landbrug, der har retning mod skyerne, men ikke gør krav på store landarealer. Og et landbrug styret af højteknologiske datasystemer for at sikre en effektiv høst. Den tanke er faktisk ikke så fjern, skriver Videnskab.dk.

Det kaldes vertical farming og spirer i dag i betonjungler i Japan, Danmark, New Jersey og i Singapore.

Videnskab.dk har bedt en række forskere om at os gøre klogere på den måde at dyrke afgrøder på.

Ikke en erstatning for nuværende landbrug

Ingen af forskerne ser vertikalt landbrug som en direkte erstatning for det nuværende landbrug, da en vertikal produktion på nuværende tidspunkt består af salat, krydderurter og bær.

Derfor vil det i højere grad være et supplement, der kan være med til at rykke en næringsrig kost direkte ind i storbyerne, i takt med at vi i 2050 har kurs mod 11 mia. mennesker på Jorden, lyder det.

Læs også: Klimaplan for landbruget udskudt: Her er forskernes råd til politikerne

Kongstanken med vertikalt landbrug er nemlig, at afgrøderne kan spire i kontrollerede miljøer med et markant mindre vandforbrug end i traditionelt landbrug. »Med vertikalt landbrug har du godt vejr hver dag. Det er en produktionsform, hvor det er muligt at få et stort udbytte på et lille landareal, samtidig med at det er muligt at producere planterne lokalt, så man skærer transporten væk,« siger Kristian Holst Laursen, adjunkt og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Mindre vand – mere by

Det er ikke kun hos Kristian Holst Laursen, at tanken om vertikalt landbrug er blevet gødet de seneste 10 år.

Over for Videnskab.dk uddyber professor emeritus ved Cornell University Per Pinstrup-Andersen, at han for 10 år siden ikke havde den store tiltro til at dyrke afgrøder i lukkede væksthuse.

Men i dag er tonen en anden. Særligt fordi der er sket en effektivisering af teknologien, herunder billigere LED-pærer, der bruger mindre strøm og afgiver mindre varme. Det har banet vejen for, at det ikke er helt så dyrt få grøntsager til at vokse indendørs.

På Aarhus Universitet minder professor MSO Carl Otto-Ottosen imidlertid om, at en stor del landbrugsarealet bruges til at dyrke foder til husdyrproduktionen som hvede, raps, byg og majs.

Det kommer vertikalt landbrug ikke til at ændre på, hvis man ser på Danmark isoleret, mener Carl Otto-Ottosen. Primært fordi det er krydderurter og salat, der dyrkes vertikalt på nuværende tidspunkt.

»I megabyer i eksempelvis Asien, hvor landjorden rundtom er dyr, og folk bor tæt, er der et potentiale for at dyrke planter i lukkede systemer, men det vil ikke betale sig at dyrke hvede og bælgplanter i lande med meget frugtbar jord, da det er for dyrt,« vurderer Carl Otto-Ottosen, der er professor MSO på Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Læs også: Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden

Stadig dyrt at drive et vertikalt landbrug

Dermed sætter både Per Pinstrup-Andersen og Carl Otto-Ottosen fingeren på en nerve, nemlig økonomien.

En af de helt store knaster er nemlig, at det er stadig er dyrt at have et højteknologisk system kørende. Det kræver, at ventilation og LED-lamper kører mere eller mindre døgnet rundt sammenlignet med landbruget og store drivhuse, der kan bruge Solens stråler kvit og frit det meste af året.

Et nyt studie udgivet i tidsskriftet European Journal of Horticultural Science konkluderer blandt andet, at energiforbruget – og deraf indflydelsen på klimaet – skal effektiviseres en hel del, hvis det samlede klimaaftryk for vertikalt landbrug skal barberes ned, så det kan konkurrere med eksempelvis drivhusene.

»Det er helt afgørende, at der udvikles mere energieffektive systemer, hvis det ikke skal være for dyrt pris- og klimamæssigt at drive de lukkede vertikale farme, som har brug for strøm døgnet rundt. Og så skal man dyrke afgrøder, der har en højere værdi per styk end eksempelvis krydderurter,« siger Carl Otto-Ottosen, der selv forsker i at dyrke bælgplanter og andre afgrøder ved hjælp af kunstigt LED-lys.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

BRANCHENYT
Læs også