Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Feriehusudlejere om rejseregler: Tyskere har booket husene til nytår

Mange feriehuse er traditionelt udlejet hen over jul og nytår til tyskere. Covid-19 rejseregler gør det dog usikkert, om de gæster kan komme i år. På samme tid ønsker danske gæster at booke.

Corona rammer verden
Nytårsdagene er en del at årets højsæson for udlejning af feriehuse til tyskere - bl.a. på den jyske vestkyst. Foto: Ernst van Norde

Covid-19 skaber fortsat usikkerhed. Det gælder også hos de danske udlejere af feriehuse. Jul og nytår er en højsæson, og mange af husene er booket. Udfordringen er bare, at en stor del af feriehusene i den periode er reserveret af tyskere.

Aktuelt er grænsen dog lukket for de fleste gæster fra det store naboland mod syd, og dermed er der usikkerhed om, hvorvidt de reservationer kommer i brug.

På samme tid lyder meldingen fra udlejningsfirmaer, at mange danskere netop nu er ved at planlægge jul og nytår i den aktuelle corona-situation. De sporer stigende interesse for at booke feriehuse ved bl.a. den jyske vestkyst. Rejsevejledningen anbefaler jo danskere ikke at drage udenlands netop nu.

»Det er virkelig en frustrerende situation. Perioden omkring nytår er en højsæson for os. Vi har 500 huse til udlejning. 99 pct. af dem er booket af tyskere hen over årsskiftet,« siger Karsten Fyhn, som er direktør for DanWest Ferieudlejning.

Både han og Feriehusudlejernes Brancheforening håber, at der hurtigt kommer en afklaring på, hvordan det vil se ud for tysk indrejse hen mod nytår.

»Tyskere i delstaten Slesvig-Holsten kan med fremvisning af en negativ covid-test rejse ind i Danmark til et sommerhus-ophold. Det håber vi kan udbredes til også de andre delstater i Tyskland. Danmark har jo netop valgt den regionale løsning i rejsevejledningerne, når smittetallet falder igen omkring os,« siger adm. direktør Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening.

Han fastslår, at der aktuelt i den nuværende situation er usikkerhed om økonomien for den samlede feriehusudlejning hen over jul/nytår. Sammen med de største sommeruger er det højsæson i dele af markedet.

Hos DanWest Feriehusudlejning håber direktør Karsten Fyhn på, at der sættes en tidshorisont på grænselukningerne. På den måde vil han og kollegerne få viden om, hvorvidt der kan blive åbnet for tyskere hen over jul/nytår eller ej. I givet fald kan reservationerne nemlig annulleres, og husene udlejes til danskere.

»Vi er i gang med at ringe til alle lejere. 75 pct. af vores tyske gæster står fast på, at de vil til Danmark og bruge deres nytårsbooking, hvis det bliver muligt. De 25 pct., som nu annullerer, giver os mulighed for at udbyde til danske gæster, der vil på feriehustur i højtiden. Det er en svær tid i denne branche,« mener den vestjyske udlejnings-direktør.

BRANCHENYT
Læs også