Erhverv

Biografkæde stiger 20 pct.: Har styrket likviditeten

Foto: Kim Agersten

Verdens næststørste biografkæde, britiske Cineworld, har med en ny låneaftale sikret sig en livline, hvilket på børsen i London mandag sender selskabets aktie op med 20 pct.

Cineworld har fået en lånefacilitet på 450 mio. dollar, der løber i tre år, og er også lykkedes med at få lempelser på eksisterende låneaftaler og indgå andre aftaler, der forbedrer likviditeten.

Det samlede resultat af bestræbelserne er en likviditetsmæssig forbedring på 750 mio. dollar, fremgår det af Bloomberg News. Selskabet venter nu, at det har tilstrækkelig med finansiel- og driftsmæssig fleksibilitet, indtil lock down-restriktioner lempes og filmselskaber igen bringer større film på markedet.

Selskabet, der midlertidigt suspenderede sine aktiviteter på hovedmarkederne USA og Storbritannien i oktober, forudsætter, at biografer vil genåbne "ikke senere end i maj 2021", skriver Bloomberg.

BRANCHENYT
Læs også