Erhverv

Toldkaos truer til nytår: Over 10.000 danske virksomheder kan blive ramt

Toldstyrelsen har sendt påmindelser ud til flere end 30.000 virksomheder forud for, at Storbritannien bliver et såkaldt tredjeland til nytår.

I Storbritannien har regeringen advaret om, at virksomhederne skal gøre sig klar til, at overgangsperioden slutter. I Danmark mangler flere end 10.000 virksomheder de nødvendige toldtilladelser for at kunne handle med Storbritannien efter nytår. Foto: Tolga Akmen / AFP.

Tusindvis af danske virksomheder kan komme i problemer på ét af Danmarks største eksportmarkeder. Problemerne kan opstå, når Storbritannien som en del af brexit vinker farvel til EU’s toldunion og indre marked ved nytår.

Sådan lyder advarslen fra Toldstyrelsen, der melder om, at flere end 10.000 virksomheder i Danmark mangler de eksport- og importregistreringer, der kræves for at kunne handle med Storbritannien efter årsskiftet. Uden de rette papirer vil varer til og fra Storbritannien populært sagt ”sidde fast i tolden”.

Brexit og handel
  • Storbritannien var i 2019 Danmarks fjerdestørste handelspartner. Den samlede eksport lød på 102,1 mia. kr.

  • Der kræves i dag ikke tilladelse til at importere fra Storbritannien eller eksportere dertil. Det skyldes, at der siden den 1. ferbruar og frem til udgangen af 2020 har været tale om en overgangsperiode.

  • Storbritannien træder ud af EU’s toldunion og indre marked, når 2020 bliver til 2021. Uanset, hvordan de nuværeden forhandlinger mellem Storbritannien og EU ender, skal de danske virksomheder have den nødvendige tilladelse for at kunne handle med Storbritannien.

»Hvis man ikke registrerer sig, får man ikke sine varer igennem,« siger Henrik Pagh Kold, der er kontorchef i Toldstyrelsen.

Storbritanniens exit fra EU - brexit - trådte egentlig i kraft den 31. januar i år efter flere år med højspændt politisk drama. De fulde effekter af brexit er dog endnu ikke slået igennem, da parterne blev enige om en overgangsperiode frem til udgangen af 2020.

Det er afslutningen på denne overgangsperiode, der kan give de danske virksomheder problemer. I 2021 overgår Storbritannien til at være et såkaldt tredjeland i handelssammenhæng. Det vil sige et land uden for EU lige som f.eks. USA eller Kina. Og dem kan man ikke handle med uden at være registreret som importør eller eksportør.

Det kan sagtens skabe problemer i forhold til den enkelte virksomheds forsyningskæde

Anders Ladefoged, europapolitisk chef, Dansk Industri.

»For at handel med tredjelande kan lade sig gøre systemmæssigt, skal man være registeret som importør eller eksportør. Det er vores kraftige opfordring, at man sørger for at få det på plads nu. Og det er også vores opfordring, at man sørger for at registrere sig som begge dele. For selvom man måske betragter sig selv som eksportør, så kan der være varer, som går den anden vej, eksempelvis returvarer,« siger Henrik Pagh Kold.

Ændringerne sker, selvom EU og Storbritannien skulle enes om en handelsaftale ved de igangværende forhandlinger. For »uanset hvad, så udtræder Storbritannien af EU og bliver dermed et tredjeland,« lyder det fra Henrik Pagh Kold.

Det høje antal virksomheder uden registreringer har fået Toldstyrelsen til at sende information ud til ca. 30.000 danske virksomheder.

»Først og fremmest er der rigtigt mange virksomheder, som er registeret. For dem, der mangler, kan det måske handle om, at brexit har været en proces gennem mange år, og flere gange har det været ”lige ved og næsten”. Så det kan skyldes en vis brexit-træthed,« siger Henrik Pagh Kold.

Når Toldstyrelsen vurderer, at over 10.000 virksomheder ikke har registreret sig, bygger det på cvr-numre, altså selskaber i Det Centrale Virksomhedsregister. Omkring 40.000 cvr-numre handler med Storbritannien, og cirka 25.000 er blevet registreret. Det efterlader omkring 15.000, men da nogle af disse kan være datterselskaber, siger man »over 10.000«

I Dansk Erhverv er man klar over, at det ikke er alle danske virksomheder, der har styr på den nye situation.

»Det skulle helst have været 0, men der er måske kommet lidt træthed i forhold til at tage det alvorligt, da det ikke er den første deadline, vi har oplevet med brexit,« siger Lasse Hamilton Heidemann, der er EU- og international chef i Dansk Erhverv.

I Dansk Industri er man ikke overrasket over tallet fra Toldstyrelsen, da man har haft en fornemmelse af, at mange mindre virksomheder ikke har fået styr på overgangen endnu. Erhvervsorganisationen opfordrer til, at man får styr på tilladelserne med det samme.

»Nogen tror måske, at det falder på plads, hvis der kommer en handelsaftale. Men det gør det ikke. Man skal have styr på tolddokumenterne uanset hvad. Så man skal få det på plads nu, for det giver ingen mening at vente med det,« siger Anders Ladefoged, som er europapolitisk chef i Dansk Industri.

Storbritannien var i 2019 Danmarks fjerdestørste eksportmarked. Den samlede eksport til Storbritannien lød på 102,1 mia. kr.

»Det er rigtig, rigtig vigtigt marked. Men man skal huske på, at langt størstedelen af handlen kører gennem store virksomheder, som allerede har fået styr på det, og har haft det i meget lang tid,« siger Anders Ladefoged.

Derfor er det ikke katastrofalt for den samlede danske økonomi, men den enkelte virksomhed kan komme i vanskeligheder.

»Det kan blive et problem for den enkelte, som støder panden mod en mur. Køb og salg kan blive forsinket, og det kan sagtens skabe problemer i forhold til den enkelte virksomheds forsyningskæde,« siger Anders Ladefoged.

Samme melding kommer fra Dansk Erhverv.

»Hvis man har just in time-leveringer til noget, man producerer, så skal varerne komme, for ellers står tingene stille i tre uger. Så det kan være meget alvorligt. Men det er nok mere i den gruppe af virksomheder som en gang imellem sælger lidt, der ikke er forberedt godt nok,« siger Lasse Hamilton Heidemann.

BRANCHENYT
Læs også