Fortsæt til indhold

FDA's eksterne eksperter anbefaler godkendelse af coronavaccine

Et ekspertudvalg under USA's lægemiddelstyrelse anbefaler nødgodkendelse af coronavaccine fra Pfizer og Biontech.

Erhverv

Et panel bestående af eksterne eksperter har torsdag aften anbefalet de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), at godkende Pfizers og Biontechs coronavaccine.

Det skriver Bloomberg og flere amerikanske medier.

En endelig beslutning ventes inden for få dage.

Panelet, der rådgiver FDA, vurderer, at vaccinens fordele vejer tunger end dens ulemper.

Panelets medlemmer stemte 17 mod 4 for den positive anbefaling, mens et enkelt medlem afstod fra at stemme.

De amerikanske sundhedsmyndigheder behøver ikke at følge panelets anbefalinger, men har for vane at gøre det i det fleste tilfælde, ifølge Bloomberg News.

Vaccinationerne ventes allerede at kunne indledes sidst på ugen, sagde James Hildreth, medlem af ekspertpanelet i weekenden til NBC News.

Pfizers aktie steg torsdag i eftermarkedet med 1,8 pct., mens Biotechs vandt 1,9 pct.