Dansk Erhverv ærgrer sig over manglende brexit-aftale
Forhandlingerne om Brexit er igen udskudt, efter parterne gik over deadline.
EU og Storbritannien er endnu ikke nået til enighed om en Brexit-aftale, men parterne vil fortsætte forhandlingerne, selvom deadline er overskredet. Dansk Erhverv understreger vigtigheden af aftalen for dansk erhvervsliv.
Men selvom en manglende aftale for Dansk Erhverv et »et problem i sig selv«, så er håbet om en kommende, forsinket aftale altid at foretrække frem for, at der ingen aftale kommer.
»Det er virkeligt vigtigt for dansk erhvervsliv, at der kommer en aftale – eller på det her tidspunkt i det mindste en afklaring. Når det er sagt, så kan vi naturligvis ikke gå på kompromis med det indre marked. Den fortsatte usikkerhed er problematisk, men munder det ud i en aftale, så er det at foretrække frem for ingen aftale. Men tiden er ved at rinde ud. Det er fakta. Derfor fastholder vi vores klare anbefaling til medlemmerne, som er, at de skal forberede sig på, at der ikke kommer en aftale,« siger Lasse Hamilton Heidemann.
Danmark og Storbritannien har altid haft stærke handels- og politiske bånd. I 2017 eksporterede danskerne varer og serviceydelser for 85,6 milliarder kroner til briterne – og vi importerede vare og serviceydelser for 76,7 milliarder kroner fra dem.
Ifølge Nationalbanken er der 53.000 jobs, som er afhængige af Danmarks handelsaftaler med Storbritannien. I det tilfælde, at der ikke kommer en aftale, har OECD og Udenrigsministeriet anslået, at mellem 1,2 og 1,3 % af Danmarks BNP ville blive tabt.
Derudover blev det ligeledes anslået, at Danmarks vareeksport vil tabe 26 mia. kr. årligt uden en aftale på plads.
Parter har valgt at fortsættee forhandlingerne, og derfor er scenariet uden en aftale nu afværget.

