Erhverv

Jysk må igen lukke 1.000 butikker i Tyskland efter nye restriktioner

DK Company, Pandora, Ecco og Bestseller er som Jysk og andre danske virksomheder ramt af et drastisk tysk corana-tiltag. Detailbutikker tvangslukkes en uge før jul. Holland følger nu efter med samme løsning.

Artiklens øverste billede
Jysk-koncernen har 2.950 butikker i 51 lande. 966 af dem er i Tyskland. PR-foto.

Tyskland er det største marked for flere danske virksomheder. Derfor rammer det hårdt, at nabolandet fra på onsdag lukker alle detailbutikker, som ikke sælger dagligvarer. Lukningen varer frem til 10. januar.

I kampen mod coronasmitte er det tiltag besluttet i weekenden. Det har stor betydning for flere danske selskaber - både med eksport og egne butikker syd for grænsen.

Den danske detailkoncern Jysk har således tæt ved 1.000 af dens knap 3.000 butikker i netop Tyskland.

»Beslutningen betyder, at vi i Tyskland fra onsdag og de kommende uger kun kan sælge online. Fokus er på at servicere kunderne bedst muligt. Også i relation til at der vil komme endnu hårdere pres på onlinesalget og -distributionen i Tyskland, da det er eneste afsætningskanal,« siger kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen, Jysk.

I foråret var Jysk på linje med alle andre detailselskaber ramt af lukkede butikker i en periode - også i Tyskland. De seneste måneder har koncernen desuden haft tvangslukkede butikker i andre europæiske lande som led i aktuelle restriktioner.

Lige nu har Jysk lukket butikker i Slovakiet, Grækenland samt i dele af Italien, og med Tyskland på listen betyder det, at koncernen fra onsdag har fået tvangslukket ca. 1.100 butikker.

»Tysklands størrelse gør det naturligvis frustrerende. Men der er jo ikke noget at gøre, når det tiltag tages i brug i kampen mod covid-19 og smittebølgen. Så retter vi selvfølgelig ind,« understreger Rune Jungberg Pedersen.

Andre danske virksomheder, med butikker der rammes af den tyske nedlukning, er bl.a. Ecco, Pandora og Bestseller.

Samtidig er netop det tyske marked vigtigt rent afsætningsmæssigt for danske producenter af forbrugsgoder. Og det suverænt største for den danske modebranche.

DK Company - med 20 modemærker - har også Tyskland som største engrosmarked. Tøjet afsættes der af tyske butikker og forhandlere.

»Det er en katastrofe for detailhandlen i Tyskland netop en uge før jul, som vanligt er årets største salgsuge. Desuden er der lukket op til nytår. Vi har straks indledt en indsats med kontakt til alle kunder om, hvordan vi kan bistå dem i denne svære situation,« siger adm. direktør Jens Poulsen, DK Company.

Han anerkender, at smittebølgen ikke er under kontrol flere steder i Europa. Jens Poulsen understreger dog samtidig:

»Det er meget drastiske beslutninger som nu tages i Tyskland. Konsekvenserne for detailhandlen er svære at overskue efter et år, der har været rigtig hårdt for mange.«

Mandag aften har den hollandske regering annonceret en tilsvarende model som i Tyskland med nedlukning i den igangværende smittebølge.

I Holland bliver alle detailbutikker, som ikke sælger dagligvarer og andre fornødender, tvangslukket fra nu og helt frem til 19. januar.

Det sker altså lige op til den afsluttende julehandel. Holland er også et større marked for en del danske detail- og modeselskaber. Eksempelvis har Jysk 102 butikker i landet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.