Erhverv

Hjemmearbejde gør danskerne produktive, kreative og mindre syge

Over halvdelen af private og offentlige ledere svarer i et stort studie, at hjemmearbejde under coronakrisen har givet mere produktive medarbejdere end forventet.

Artiklens øverste billede
Trods udfordringer med bl.a. hjemsendte børn og alternative kontorindretninger klarede danskerne ifølge deres chefer hjemmearbejde under forårets coronanedlukning i suveræn stil, viser det hidtil største studie af de danske erfaringer med ledelse under coronapandemien. Arkivfoto: Casper Dalhoff.

Danskerne har under pandemien været mere produktive med en pc på spisebordet, børneværelset eller i kælderen derhjemme, end deres ledere havde forventet.

Det viser det hidtil mest omfattende studie af, hvordan danskerne har klaret at skulle arbejde hjemmefra såvel under forårets coronanedlukning som i de tidlige faser af efterårets nye restriktioner.

»Produktiviteten er steget, og sygefraværet har været ekstremt lavt,« siger arbejdsmarkedsforsker Steen E. Navrbjerg, Københavns Universitet.

Hele 55 pct. af private og offentlige ledere svarer på tværs af brancher og virksomheders størrelse, at deres medarbejdere har været mere produktive end forventet. 39 pct. af lederne vurderer, at produktiviteten har været som ventet, mens kun 6 pct. svarer, at deres medarbejdere har været mindre produktive end forventet.

Det er forskere fra Københavns Universitet og CBS, der har foretaget undersøgelsen med en særlig coronabevilling fra Innovationsfonden.

Forskerne har i to omgange - i foråret og igen i efteråret - gennemført kvalitative interview med ledere i 17 forskellige virksomheder. Samtidig har de i perioden juli-november indhentet svar fra knap 600 private og offentlige virksomheder i en spørgeskemaundersøgelse.

Spørgeskemaundersøgelsen har ifølge Steen E. Navrbjerg bekræftet og underbygget, hvad lederne har fortalt forskerne i de to interviewrunder.

Ud over højere produktivitet viser resultaterne også markant lavere sygefravær.

»Min fornemmelse efter vores interview er, at det ikke handler om afspritning, men om at folk har fået mere balance i livet, og så det at man godt kan arbejde hjemmefra, selv om man er snottet og ikke ville møde ind på arbejde,« siger Steen E. Navrbjerg.

Kreativiteten har ifølge lederne også været stor. To ud af tre ledere svarer, at deres medarbejdere formåede at finde innovative løsninger på problemstillinger trods de ændrede arbejdsvilkår.

Forklaringen er ifølge Steen E. Navrbjerg større arbejdsglæde. Studiet viser nemlig også, at beslutningsvejene har været kortere under nedlukningen, og at der har været større rum for at prøve nyt og begå fejl.

Hjemmearbejdet er dog ikke rosenrødt.

Ikke alle trives lige godt med det, og der risikerer at gå væsentlige ting tabt, når folk ikke arbejder fysisk sammen, men kun kommunikerer og mødes digitalt. Ligesom forårets nedlukning ifølge studiet var præget af en slags corona-eufori, som efter de første 15 uger ramte muren.

Ikke desto mindre svarer 80 pct. af lederne, at de vil tilbyde mere hjemmearbejde i fremtiden, og hele 93 pct. vil gøre flere møder digitale. Til gengæld er under halvdelen indstillet på at give medarbejderne mulighed for mere fleksible arbejdstider.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.