Fortsæt til indhold

Finnair modtager lån på 400 mio. euro fra regering

Erhverv
/ritzau/FINANS

Den finske regering kommer nu flyselskabet Finnair til undsætning med et lån på op mod 400 mio. euro, eller næsten 3 mia. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet onsdag formiddag.

Lånet mangler at blive endeligt godkendt på et regeringsmøde og af EU-Kommisionen, men meget tyder altså på, at den finske flyvirksomhed får adgang til en hjælpende hånd.

Konkret drejer det sig om et såkaldt hybrid lån uden sikkerhed for den finske stat.

Lånet indrettes på den måde, at Finnair kan få adgang til midlerne, hvis egenkapitalen eller pengestrømmene rammer et vist niveau.

»Finnair forbereder sig på 2021 med en række scenarier vedrørende genopbygningen af vores netværk. Denne facilitet hjælper med at sikre, at vi kan komme igennem pandemien, uanset hvilket scenarie der bliver realiseret,« siger Finnairs topchef Topi Manner.

Artiklens emner
Finnair
EU-Kommissionen