Erhverv

Lundbeckfonden klar med ny strategi: Topchef Lene Skole vil købe flere selskaber som Lundbeck, ALK og Falck

Lundbeckfonden lancerer ny 10-årsplan, og helt centralt står ønsket om store ejerandele i op mod fem nye selskaber.

Artiklens øverste billede
Lene Skole er adm. direktør i Lundbeckfonden og sidder bl.a. som næstformand for bestyrelsen i Lundbeck, Falck, ALK og Ørsted. Arkivfoto: Gregers Tycho

Den stenrige Lundbeckfonden skruer nu gevaldigt op for ambitionerne og er klar til at lade pengetankens mange milliarder få frit løb.

Fonden vil i de kommende år købe sig til massive ejerandele i helt op mod fem yderligere selskaber, så porteføljen ikke længere ”blot” består af en kontrollerende ejerandel i medicinalselskaberne Lundbeck og ALK samt redningskoncernen Falck.

»Det er en meget ambitiøs målsætning, men den er ikke urealistisk,« siger Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden.

Baggrunden er en ny strategi frem mod 2030, hvor et kardinalpunkt er at være en engageret ejer af healthcare-selskaber.

Derfor er det ifølge direktøren også helt naturligt at se på, hvor mange selskaber fonden forestiller sig at have i porteføljen til den tid.

»Vi vil absolut helst have, at det er danske virksomheder og dernæst selskaber, der har aktiviteter i Danmark. Kan det ikke lade sig gøre, må vi kigge ud over landets grænser, og det vil nok så være i Norden,« siger Lene Skole.

Hun vil ikke sætte navne på specifikke virksomheder, men kigger man ud over det danske landskab, er der ikke ret meget mere end en håndfuld eller to, som reelt passer på kriterierne.

Det kunne f.eks. være selskaber som det hastigt voksende medicoselskab Ambu, biotekselskaberne Bavarian Nordic og Zealand Pharma eller 3Shape, der producerer digitale 3D-mundscannere til tandklinikker.

»Drømmen er selvfølgelig, at vi selv kan være med til at skabe et af dem,« siger Lene Skole.

I dag sidder Lundbeckfonden på majoriteten af stemmerne i alle tre porteføljeselskaber, der de seneste år hver især har været igennem særdeles tumultariske perioder.

Spørgsmålet er, om det f.eks. kunne være en mulighed for Lundbeckfonden at købe sig til store positioner i virksomheder uden nødvendigvis at tage helt så store ejerandele.

Det har f.eks. Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo Holdings, gjort ved at eje ca. 20 pct. af den danske ingredienskoncern Chr. Hansen og den britiske Coloplast-konkurrent Convatec. Med blandet succes til følge.

»Det kunne det godt. Vi vil være en langsigtet og væsentlig ejer. Vi skal ikke absolut eje majoriteten, men vi skal eje nok til, at vi har en indflydelse, der gør os i stand til at påvirke selskabet til at blive ledende internationalt. Det betyder også, at vi som minimum skal have en plads i bestyrelsen,« siger Lene Skole.

Vi er overhovedet ikke i mål med Lundbeck, men det arbejder de hårdt på derude.

Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden

Centralt i Lundbeckfondens strategi står også, at den type porteføljeselskaber skal være internationale markedsledere inden for deres respektive kategori. Noget, der ikke ligefrem er tilfældet i dag med fondens vigtigste selskab overhovedet, Lundbeck.

»Hvis du sammenligner med selskaber, der alene arbejder med hjernesygdomme, ligger Lundbeck godt til. Omvendt er det også fuldstændig korrekt, at jeg ikke kan sidde og sige, at vi har at gøre med en mastodont af et selskab, der leder hele markedet. Vi er overhovedet ikke i mål med Lundbeck, men det arbejder de hårdt på derude,« siger Lone Skole.

Ejerskabet af de tre nuværende virksomheder har ifølge analytiker Jannick Lindegaard Denholt fra ABG Sundal Collier været lidt blandet.

»Man kunne håbe, at implementeringen af strategien i Lundbeck kommer til at virke lige så godt på sigt, som det har gjort i ALK, og som det ser ud til, at det gør i Falck,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.