Fiskerne i Thyborøn holder vejret: »Det kommer til at koste, hvis de forærer vores rettigheder bort«
På Thyborøn Havn venter man spændt på, hvorvidt Storbritannien og EU enes om adgangen til fiskene i britisk farvand. Hvis brexit sker uden en aftale, vil det få enorme konsekvenser for byen.
Om bord på skibet brummer gulvet blidt. Fra motorrummet ænser man en samtale mellem to besætningsmedlemmer om, hvordan olien nu tappes mest effektivt. Under styrehuset banker tømrere nye vægge på plads.
På skibets agterende står ”Nanna Cecilie” skrevet med hvide versaler. På styrbord og bagbord ”L820.” Det er ikke længe siden, skibet forlod tørdokken.…


