Erhverv

Coronavaccine: Medicinalkoncerner kan ikke sagsøges for bivirkninger

Myndighederne i USA har givet immunitet til Pfizer og Moderna, så de ikke kan sagsøges, hvis vaccinerne skader folk.

Selskaber som Pfizer og Moderna kan ikke sagsøges for bivirkninger, når deres vaccine rulles ud i USA. Foto: Reuters.

Normalt er USA landet, hvor man kan sagsøge alle for alt. Men det kommer ikke til at gælde de medicinalkoncerner, der har hasteudviklet vacciner mod covid-19.

Myndighederne i USA har givet medicinalkoncerner som Pfizer og Moderna immunitet fra søgsmål for bivirkninger, hvis et eller andet skulle gå galt, skriver CNBC.

»Det er meget sjældent, at der vedtages en lov som giver medicinalkoncerner en generel immunitet. Farmaceutiske virksomheder tilbydes typisk ikke den form for ansvarsbeskyttelse i forhold til normal lovgivning,« siger Rogge Dunn, der er arbejds- og ansættelsesadvokat i Dallas i Texas.

Derfor har folk med konstaterede bivirkninger ingen chancer for at sagsøge lægemiddelproducenterne, lyder det fra flere advokater, som CNBC har talt med.

Det bliver heller ikke muligt at lægge sag an mod de amerikanske sundhedsmyndigheders øverste organ FDA - Food and Drug Administration. Det er FDA, der står for godkendelser af medicin i USA.

Ydermere kan man i USA heller ikke sagsøge sin arbejdsgiver, selvom virksomheden kræver, at man er blevet vaccineret.

I februar blev en ældre lov fra 2005 aktivteret. Loven giver selskaberne juridisk beskyttelse medmindre, der er tale om ”bevidst uansvarlig opførsel” fra selskabernes side. Den beskyttelse gælder foreløbig frem til 2024.

»Da regeringen sagde til medicinalselskaberne: ”Vi vil have jer til at udvikle en vaccine fire eller fem gange hurtigere, end I normalt gør”, er der næppe tvivl om, at selskabernes svar var, at de ville have regeringen til at beskytte dem mod multimillion dollars retssager,« siger Rogge Dunn.

Immuniteten mod sagsanlæg er også givet for at holde omkostningerne nede.

Hvis selskaberne kunne imødese en flodbølge af erstatningssager, så ville det betyde en højere pris pr. dosis for sundhedsmyndighederne, forklarer Rogge Dunn.

Læs også