Serier

Finansministerium dropper undersøgelse af Danske Bank

Det amerikanske finansministerium har netop meddelt Danske Bank, at de stopper hvidvaskundersøgelsen af bankens estiske filial fra dags dato.

Hvidvask i Danske Bank
Efter længere tids undersøgelse, finder det amerikanske finansministerium ikke nogen grund til at kigger nærmere på Danske Banks estiske aktiviteter. Foto: Jens Hartmann Schmidt

Hvidvaskundersøgelsen af Danske Banks estiske filial er afsluttet.

Det skriver banken selv i en selskabsmeddelelse lørdag d. 19 december, efter at det amerikanske finansministerium har oplyst Danske Bank om, at man ikke længere vil efterforske banken i relation til Estlandsagen.

Sagen fik ellers stor opmærksomhed, efter det svenske medie Dagens Industri tirsdag bragte en historie, hvori anonyme kilder kunne berette om de amerikanske myndigheders omfattende undersøgelse af banken. Mistanken gik eftersigende på hvidvask og bedrageri.

Men dette er nu droppet. I et meddelelse til banken, skriver det amerikanske finansministerium:

»Undersøgelsen af banken i relation til Estlandsagen afsluttes uden yderligere skridt imod Danske Bank.«

Man understreger dog samtidigt, at afgørelsen i skrivende stund ikke afholder OFAC, det amerikanske finansministeriums kontor for kontrol med udenlandske aktiver, fra at genoptage undersøgelsen, såfremt man finder det nødvendigt - f.eks. hvis der kommer nye, uventede oplysninger frem.

Efter det kom frem, at banken var under efterforskning, understregede banken selv, at man mente, at undersøgelsen allerede var velkendt.

»Det er velkendt, at vi bliver undersøgt af myndighederne i Danmark, USA, Estland og Frankrig, og vi er fortsat i tæt dialog med dem alle, som vi tidligere har kommunikeret. Men vi kan fortsatikke vurdere noget muligt udfald af disse dialoger. Dette er, ligesom timingen, stadig uklart,« skrev Stefan Singh Kailay, pressechef i Danske Bank i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

Der kom første gang fokus på Danske Bank i 2017, da banken stod midt i en sag om formodet hvidvask. Mistanken startede dengang, efter der over flere år løb milliardbeløb igennem bankens estiske filial, der i dag er lukket.

Foruden Danske Bank, igangsatte amerikanske myndigheder også en undersøgelse af de to svenske banke SEB og Swedbank.

BRANCHENYT
Læs også