Erhverv

Eksamensopgave blev til gigantsøgsmål

Københavns Kommunes byudviklingsselskab skal betale 900 mio. kr., hvis sag om betaling til Metro tabes. Det kommunale selskabs advokat på sagen bedømte eksamensopgave bag søgsmål til topkarakteren 12.

Orly Christensen (th.) har fået fri proces i et søgsmål om 900 mio. kr. mod Københavns Kommune. Hendes datter advokat Mette Hee Christensen (tv.) skrev masteropgave, der konkluderede, at boligejerne i Københavns nye Nordhavnskvarter ulovligt bliver opkrævet et trecifret millionbeløb til finansiering af en metrostation. Foto: Lars Krabbe

Københavns kommunes byudviklingsselskab, By & Havn, står til at miste en indtægt på 900 mio. kr., hvis en beboer i den nye københavnske Nordhavn får medhold i en kommende retssag.

Ifølge påstanden i søgsmålet er det lovstridigt, når By & Havn i de kommende 60 år vil opkræve en afgift for alle ejere i området, der bor mindre end 600 meter fra en metrostation. Sagen er så principiel, at beboeren Orly Christensen har fået fri proces til at føre sagen ved Østre Landsret, selv om byretten tidligere på året frifandt By & Havn. Vinder Orly Christensen slipper flere tusinde beboere for en årlig rudekuvert, mens By & Havn får bombet et hul i kassen.

Orly Christensens datter er advokat og fik topkarakteren 12 på en masteropgave, der tilbage i 2016 konkluderede, at afgiften var lovstridig. Censor på opgaven var partner Håkun Djurhuus fra det store advokatfirma Bech-Bruun, som repræsenterer By & Havn i sagen anlagt af Orly Christensen.

Grundbyrde var tilbage i tiden omkring Første Verdenskrig et ord med bitre minder om udnyttelse af bønder, der hvert år blev tvunget til at lægge en afgift til herremænd og andre for den jord, de selv dyrkede. I 1918 besluttede et politisk flertal, at nu skulle det være helt og aldeles slut. Eller som det hed i den endelig vedtagne lovtekst:

»Det skal fremtidig være forbudt at pålægge faste ejendomme grundbyrder, ansatte i korn eller andre varer, hvad enten afgiften skal udredes in natura eller med penge efter kapitelstakst«.

Efter Første Verdenskrig blev det forbudt i skøder at indføre betingelser om årlige betalinger, medmindre at der var tale om betaling for en helt konkret modydelse herunder specifikt nævnt anlæg af veje til et område og betaling for eltilslutning. Den lov var fortsat gældende, da Orly Christensen i foråret 2016 købte en lejlighed i Københavns nye Nordhavn i gåafstand fra en måske-måske ikke kommende metrostation.

»Der stod I skødet, at jeg skulle betale et beløb på 37,50 kr. plus moms per kvadratmeter om året i 60 år, hvis der blev bygget en metro. Et beløb, der reguleres op hvert år. Jeg spurgte, om det virkelig kunne være lovligt. Min advokat havde ikke set noget lignende og undrede sig. Men efter at have undersøgt sagen, kom han tilbage med et ”sådan var det bare”. For alle de andre lejligheden var udstyret med samme betingelse. Men altså metroen kommer til alle, så hvorfor skulle det kun være os lige netop i Nordhavn ved denne her station, som skulle betale?,« spørger Orly Christensen.

Mens Orly Christensen med sin underskrift sagde farvel til advokaten, fortsatte hun med at ytre sin skepsis over for sin datter, der er advokat.

»Min mor blev ved at spørge, om det virkelig kunne være lovligt. Da jeg stod foran at skulle skrive en afhandling i forbindelse med en master i miljø- og energiret, tænkte jeg, at det var et godt emne, uanset hvad konklusionen så måtte blive,« fortæller Mette Hee Christensen.

Efter flere hundrede timers arbejde med at læse gamle jurabøger og studere retsafgørelser i relation til loven fra 1918 nåede Mette Hee Christensen frem til, at By & Havn efter hendes opfattelse havde handlet i strid med den gamle såkaldte grundbyrdelov, da de fik indsat en betingelse om, at beboere i en radius på 600 meter fra en mulig kommende metrostation skulle betale 900 mio. kr. over 60 år, hvis metroplanen blev realiseret.

Mette Hee Christensens masteropgave i miljø- og energiret om By & Havns – efter hendes opfattelse – ulovlige grundbyrde i Købehavns Nordhavn blev afleveret i maj 2016. Eksaminator, professor i miljøret Peter Pagh og censor Håkun Djurhuus gav hende topkarakteren 12 for opgaven. Og hun blev efterfølgende ansat i en stilling som advokat hos Bech-Bruun, hvor Håkun Djurhuus er partner. I dag er Mette Hee Christensen skiftet fra Bech-Bruun til en stilling som advokat hos entreprenørfirmaet NCC, mens Håkun Djurhuus repræsenterer By & Havn i sagen anlagt af Mette Hee Christensens mor.

By & Havn ønsker ikke at udtale sig om sagen, hvor selskabet står til at miste 900 mio. kr., hvis Orly Christensen vinder ved Østre Landsret eller måske i Højesteret, da sagen er så principiel, at begge parter forventer, at det godt kan være, at den vil blive vurderet af tre retsinstanser.

»Vi kan desværre ikke kommentere på konkrete elementer eller retssagen som sådan, mens den verserer,« fastslår kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen fra By & Havn.

Orly Christensen har ved sin side advokaten Flemming Elbæk, der sammen med netop Håkun Djurhuus var del af det ekspertpanel, hvis anbefalinger til en lovreform fik politikerne til sidste år at fjerne loven om grundbyrder fra 1918, der var gældende, da Orly Christensen købte sin lejlighed i foråret 2016. Og for hende handler sagen langt mere om demokratiske principper end penge.

»Jeg kunne sagtens betale de her få tusinde kroner årligt. For mig handler det om demokrati. Altså at et selskab, som her er totalt sammenvokset med en kommune, ikke bare kan komme og opfinde et eller andet, når de står og mangler penge.«

Retssagen i Østre Landsret indledes til marts. Stridspunktet vil her være, om en metroforbindelse og infrastruktur er modydelser, der kan kræves betaling for, som eksempelvis vedligeholdelse og belysning af en fælles vej.

I byretten mente dommerne, at en betaling i 60 år fra nordhavnsbeboere i en afstand på 600 meter fra en kommende metrostation var i orden, da de fandt, at der var betaling for en modydelse. Eller som det hedder i dommen:

»Retten finder, at dette må forstås således, at modydelsen over for forpligtelsen til at betale tillægskøbesum er etableringen af metroforbindelsen, idet pligten til at betale tillægskøbesummen slet ikke vil indtræde, hvis metroen og den pågældende metrostation ikke tages i brug.«

I Mette Hee Christensens og Flemming Elbæks verden er argumentationen om betinget modydelse en forkert fortolkning af loven.

Med i argumenttasken har de blandt andet en afgørelse fra henholdsvis 1947 og 1969. I den ene blev det erklæret ulovligt, at der i tilfælde af senere uvis indvinding af råstoffer på en grund skulle betales en andel af udbyttet til sælgerne. I den anden sag havde sælgeren betinget sig, at køberen af en grund skulle betale et beløb til sælgeren, hvis grunden senere blev udstykket, hvilket også var uvist om nogen sinde ville ske. En sådan aftale var ifølge dommen også i strid med grundbyrdeloven.

Flemming Elbæk mener derfor, at en metroforbindelse ikke kan være en modydelse. Og som advokat har han sammen med sin modpart i sagen Håkun Djurhuus et indgående og årelangt kendskab til den gamle lov, som Orly Christensen har anlagt sin sag efter. For de to advokater sad med i det ekspertudvalg, der i december 2017 var med til at anbefale den lovforenkling, som i januar 2019 førte til en afskaffelse af den lov, som Orly Christensen bygger sin sag på.

»Loven som Orly Christensen har anlagt sin sag efter, blev afskaffet i januar 2019. Argumentet dengang var, at den på daværende tidspunkt ikke var brugt i praksis i flere årtier. Nu er den væk og det åbner muligheder for, at både offentlige og private ejendomsudviklere har adgang til at pålægge fremtidige ejendomskøbere årlige gebyrer eller afgifter om du vil for anlæg af alt fra infrastruktur til adgang til skoler og indkøbsmuligheder,« siger Flemming Elbæk.

Håkun Djurhuus understreger, at han i lighed med Flemming Elbæk ikke vidste, at den sag, hvor han nu forsvarer By & Havn, ville blive anlagt, da han var med til at anbefale en afskaffelse af loven. Mette Hee Christensen afleverede sin opgave i maj 2016, hvor hun konkluderede at By & Havns krav om, at fremtidige beboere i Nordhavnen skulle forpligtes til at betale for en fremtidig metrostation var ugyldig.

BRANCHENYT
Læs også