Fortsæt til indhold

Egmont satser stort på boligtilbehør og køber svensk online­forretning i milliardhandel

Egmont Publishing skyder et milliardbeløb i selskabets hidtil største opkøb. Offensiven skal gøre nethandel til en bærende del af forretningen.

Erhverv

Den fondsejede mediekoncern Egmont, der har skabt en milliardforretning på bl.a. at udgive ugeblade, bøger og film, skruer nu op for en massiv offensiv, der på sigt skal gøre onlinesalg af f.eks. boligtilbehør og outdoorudstyr til den bærende del af forretningen i Egmont Publishing.

Det skriver Børsen.

I en milliardhandel overtager selskabet den svenske webshop Royal Design Group, der sælger møbler og boligtilbehør på nettet, og som på kun otte år har mere end tidoblet omsætningen, der i år lander på ca. 1 mia. svenske kroner.

Ifølge adm. direktør Torsten Bjerre Rasmussen betaler Egmont Publishing “et beløb i milliardklassen” for at overtage selskabet fra de to kapitalfonde Verdane og Eequity.

Artiklens emner
Egmont