Erhverv

De stenrige Widex-familier sikrer sig magten over WS Audiology

Familierne Tøpholm og Westermann køber yderligere 4 pct. af WS Audiology og kommer dermed op på at eje 51 pct. af aktierne.

Artiklens øverste billede
Marco Gadola, bestyrelsesformand i WS Audiology, siger at skiftet i magten over ejerskabet af selskabet ikke vil påvirke den daglige drift. Foto: Straumann.

To af Danmarks rigeste familier Tøpholm og Westermann har sikret sig aktiemajoriteten i WS Audiology.

Det sker med udnyttelsen af retten til at købe yderligere 4 pct. af aktierne i WS Audiology. Dermed sætter familierne sig på 51 pct. af ejerskabet af WS Audiology gennem det fælles selskab T&W Medical.

Sælgeren er kapitalfonden EQT, der dermed nedbringer fondens ejerandel til 47 pct. i selskabet.

Tøpholm & Westermann er mest kendt for deres høreapparatselskab Widex, der også indgår med ”W’et” i WS Audiology, mens ”S’et” i navnet stammer fra EQTs Sivantos.

»Salget af aktierne vil ikke få nogen effekt på det ligeligt delte ejerskab og stemmefordelingen i WS Audiology, som det også blev besluttet i fusionsaftalen. Driften af selskabet vil fortsætte uanfægtet, og i den ånd fusionen blev indgået i,« skriver WS Audiology i en meddelelse.

Aktiehandlen skal godkendes af konkurrencemyndigheder i flere af de lande, som selskabet opererer i, men det ventes at være en formalitet.

»WS Audiology er allerede blevet en ægte global leder inden for høreapparater på grund af fusionen mellem to pionerer inden for branchen, og vores ejere er stadig forpligtet til at støtte virksomhedens fortsatte udvikling og ambitioner om at udvide adgangen til det globale marked,« siger Marco Gadola, der er bestyrelsesformand i WS Audiology.

Prisen på ejerandelen på de 4 pct. oplyses ikke.

Fusionen mellem Widex og Sivantos blev annonceret i maj 2018 i en handel, der værdisatte den fusionerede virksomhed, WS Audiology, til 52 mia. kr. inklusive gæld.

EQT har indtil i dag ejet 53 pct. af aktierne i WS Audiology, mens ejerfamilierne bag Widex, Tøpholm og Westermann, havde de resterende 47 pct. Det er dog ejerfamilierne, der hele tiden har haft en langsigtet målsætning med selskabet.

I forbindelse med fusionen fik familierne en option på at erhverve nok aktier til at sikre sig majoriteten til en på forhånd fast defineret pris. En option, der nu er blevet udnyttet.

Danmark sidder på en meget stor andel af markedet for avancerede høreapparater. Udover Widex er det især selskaber som Demant og GN Hearing.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.