Godt nyt om dansk vaccine - på vej mod snarlig test på mennesker

Mens coronavaccinerne fra forskellige store medicinalgiganter verden over er begyndt at blev sprøjtet ind i mennesker over hele kloden, er der nu også fremskridt at spore hos danske udviklere.

Det er et samarbejde mellem aktørerne Adaptvac, ExpreS2ion, PREVENT-nCoV-konsortiet og C25-selskabet Bavarian Nordic.

Ifølge en pressemeddelelse fra ExpreS2ion, der er en af aktørerne bag en dansk vaccinekandidat, kan ansøgningen om kliniske forsøg i fase 1 og 2 nu at kunne gennemføres gennem en såkaldt fast track-procedurer, der er blevet oprettet som konsekvens af coronapandemien.

Groft sagt betyder det, at kontrolmyndighederne kan få og gennemlæse færdige dele af ansøgningsmaterialet, før al data endnu er opnået. På denne måde er der mulighed for at kunne komme hurtigere frem gennem godkendelsesfaserne og forhåbentligt give mulighed for at teste vaccinen i mennesker i starten af 2021.

Normalt kan processen tage flere måneder, men med fast track-godkendelsen tager det maksimalt 25 dage.

»Det er vi ret glade for, faktisk. At vi er kommet ind i denne her fast-track procedure gør, at vi kan komme hurtigere i gang, og at vi ikke bliver forsinket af, at de regulatoriske myndigheder tager en måned om at kigge papirerne igennem, fordi de kan gøre det sideløbende,« siger bestyrelsesformanden for Adaptvac, Morten Nielsen.

Også hos ExpreS2ion Biotechnologies er der udpræget optimisme at spore på baggrund af meldingen om, at det sandsynligvis begynder at gå lidt hurtigere med at få godkendt den vaccine, der egentligt allerede var klar i slutningen af november.

»Det er noget af en præstation at søge om de første kliniske forsøg under et år efter indvielsen af vaccine-designet. Denne tidslinje viser, at selvom vi arbejder med en ny vaccine-platform baseret på unikke metoder, kan vi være konkurrencedygtige i at nå et udviklingsprogram på klinisk niveau,« siger adm. direktør i ExpreS2ion Biotechnologies Bent Frandsen i en meddelelse.

»Jeg er begejstret over, at vi forbliver på sporet mod at præsentere indledningsvise fase I/II-resultater i Q1 2021,« fortsætter han.

I fase 1-studiet tester forskerne typisk vaccinen på nogle hundrede forsøgspersoner for at tjekke, om den giver komplikationer. Gør den ikke det, kan forskerne gå videre til de næste faser.

Det kan måske undre, hvorfor man investerer kloge hjerner og ressourcer i at producere yderligere vaccinekandidater, når nu der allerede er kommet enkelte på markedet, som er i brug.

Ifølge bestyrelsesformanden for Adaptvac er der dog flere gode grunde til, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at udvikle den danske vaccine.

En af dem er manglerne i de vacciner, der allerede er på markedet. De er dyre og svære at håndtere, fordi de skal opbevares ved lave temperature. Det kan give problemer i specielt verdensdele, der ikke har det samme niveau i infrastruktur, som ses i Europa og USA.

»Vi regner med - og har også foreløbige data på - at vores vaccine kan opbevares ved køleskabstemperatur og endda også ved en rumtemperatur på 25 grader. Det ville jo være en kæmpe fordel, hvis man skulle udbrede vaccinen på steder, hvor der er varmt, og måske nogle gange er strømafbrydelse,« siger Morten Nielsen.

Desuden peger han også på, at den langvarige effekt på de nuværende vacciner endnu ikke er bevist, mens det heller ikke er 100 pct. sikkert, at vaccinerede ikke kan være raske smittebærere.