Erhverv

Danske Panama-firmaer erklæret konkurs: »Sagerne bliver fulgt helt til dørs«

Oplysninger fra de såkaldte Panama Papers har ført til, at flere Panama-selskaber nu er blevet erklæret konkurs i Danmark. Bestyrelsesmedlemmerne i et danskstyret Panama-selskab havde knap 40.000 bestyrelsesposter tilsammen, viser dokumenter fra et nyt konkursbo.

De danske skattemyndigheder har fået erklæret flere selskaber fra Panama Papers konkurs. Foto: Arnulfo Franco/AP Foto: Arnulfo Franco/AP

De danske skattemyndigheders jagt på manglende skattebetalinger fra Panama Papers-selskaber har resulteret i, at en håndfuld Panama-selskaber er blevet erklæret konkurs i Danmark. Og flere kan være på vej.

Det oplyser Skattestyrelsen til Finans.

Konkurserne er et resultat af myndighedernes arbejde med de sager, der kom fra de lækkede dokumenter - kendt som Panama Papers. De blev købt af Skattestyrelsen i 2016.

Panama Papers
  • Over 100 medier over hele verden gennemtrævlede i 2016 en gigantisk lækage af interne dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama.
  • Researchen skete gennem den journalistiske sammenslutning af undersøgende journalister, ICIJ, der oplyste, at lækagen bestod af 11,5 millioner filer.
  • Filerne stammer fra perioden 1977-2015, og de viste tilsyneladende, at Mossack Fonseca har samarbejdet med 14.000 banker og rådgivere om at etablere skattelystrukturer for kunder over hele verden.

»Vi er tilfredse med, at sagerne kommer relativt hurtigt igennem systemet. Der er den konsekvens, der skal være i sager som disse. Sagerne bliver fulgt helt til dørs,« siger Kim Tolstrup, underdirektør i Skattestyrelsen.

Det første selskab blev erklæret konkurs i juli 2019, og siden er der afsagt konkursdekret over i alt syv selskaber. Skatterestancen for de selskaber, der er blevet erklæret konkurs, lyder på ca. 6,8 mio. kr.

Derudover har yderligere 20 selskaber fået sendt deres sager til inddrivelse, og disse sager kan altså ultimativt ende med en konkurs. I disse sager lyder den samlede skattegæld på ca. 46,5 mio. kr.

»Når Folketinget har besluttet at købe oplysningerne, og der er afsat penge til det, så er det selvfølgelig noget, vi prioriterer højt og forfølger konsekvent,« siger Kim Tolstrup.

Han henviser til, at daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i 2016 besluttede at købe dokumenterne for 6,4 mio. kr. af en ukendt sælger, og at der senere blev afsat penge til ekstra medarbejdere, som skal styrke indsatsen mod skatteunddragelse.

Ét af de Panama-selskaber, der er blevet erklæret konkurs, er Atirau Corp. Det skete i slutningen af 2020 med en skattegæld på mere end 1,2 mio. kr.

Konstruktionen med en registreret og ikke-registreret ledelse samt kontoforhold i Luxembourg tyder på, at der har været et ønske om at anbringe og investere midler uden for meget transparens herom

Boris Frederiksen, partner, advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Skattemyndighederne kan på grund af udviddet tavshedspligt ikke udtale sig om konkrete sager, men ved hjælp af aktindsigt i dokumenter fra Sø- og Handelsretten, er det muligt at give et lille indblik i selskabet.

Atirau Corp blev registreret i Panamas selskabsregister den 17. juli 2007. Et par dage forinden havde en dansk Nordea-medarbejder i Luxembourg »angiveligt« bedt om at få oprettet selskabet hos advokatselskabet Mossack Fonseca, der var omdrejningspunktet for hele Panama Papers.

Det var ikke kun selskabet, der blev bestilt hos advokatselskabet. Nordea-medarbejderen bad også om at få udstedt en fuldmagt til en herboende dansker. Denne fuldmagt kom dagen efter, og den var udstedt af bestyrelsen i Atirau Corp. Ifølge dokumenterne fra Sø- og Handelsretten fik danskeren »ubegrænset ledelsesret over selskabet«.

Da dette skete bestod bestyrelsen i Atirau Corp fem personer ved navn Georg Allen, Carmen Wong, Yvette Rogers, Jaqueline Alexander og Verna De Nelson. Til sammen havde de fem bestyrelsesmedlemmer i alt 39.796 bestyrelsesposter. Færrest havde Georg Allen med 6.843, mens Verna De Nelson toppede listen med 8.877 bestyrelsesposter.

Vi får hele tiden nye lækager ind, og via internationale aftale udveksler vi data, så der er flere og flere steder, hvor vi kan blive bevidste om forskellige ting

Kim Tolstrup, underdirektør, Skattestyrelsen.

Ifølge dokumenterne fra Sø- og Handelsretten har Atirau Corps eneste aktivitet ifølge Skattestyrelsen været handel med værdipapirer, og danskeren med fuldmagt har »løbende truffet beslutning om udbetaling af udbytte til sig selv samt foretaget ledelsesmæssige beslutninger.«

»Konstruktionen med en registreret og ikke-registreret ledelse samt kontoforhold i Luxembourg tyder på, at der har været et ønske om at anbringe og investere midler uden for meget transparens herom, og uden at afkastene blev undergivet dansk beskatning,« oplyser Boris Frederiksen, partner i advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, der er udpeget som kurator i konkursboet.

Finans har været i kontakt med den ansatte fra Nordea i Luxembourg, der oplyser, at han ikke kan kommentere sagen. Finans har ligeledes været i kontakt med danskeren, der ifølge myndighederne styrede Atirau Corp. Han ønsker ikke at kommentere sagen.

Finans har foreholdt oplysningerne i sagen om Atirau Corp for Nordea. Herfra lyder svaret:

»Som bank har vi tavshedspligt, og vi kan derfor hverken af- eller bekræfte evt. kundeforhold. I 2016 afbrød vi al interaktion med Mossack Fonseca og afviklede kundeforhold, der havde en relation til Mossack Fonseca. Siden efteråret 2019 har vi ikke drevet bank i Luxembourg,« oplyser presseafdelingen i Nordea.

I Skattestyrelsen vurderer Kim Tolstrup, at det ikke havde været muligt at finde frem til de manglende skattebetalinger i de konkrete sager, hvis dokumenterne ikke var blevet købt.

I forhold til konkurserne, så stopper sagerne ikke nødvendigvis der. Står Skatteforvaltningen tilbage med et tab, så vil der blive foretaget en vurdering af, hvorvidt der er nogen, der kan og skal gøres ansvarlige for tabet

Kim Tolstrup, underdirektør, Skattestyrelsen.

»Vi får hele tiden nye lækager ind, og via internationale aftaler udveksler vi data, så der er flere og flere steder, hvor vi kan blive bevidste om forskellige ting. Men med det konkrete setup, vi havde på daværende tidspunkt, havde vi ikke kunnet finde frem til sagerne uden Panama Papers,« siger Kim Tolstrup.

Han forklarer, at det er en konkret vurdering fra sag til sag om, hvorvidt man vil tage yderligere skridt i de tilfælde, hvor der ikke er midler i konkursboerne til at betale skatteregningen.

»I forhold til konkurserne, så stopper sagerne ikke nødvendigvis der. Står Skatteforvaltningen tilbage med et tab, så vil der blive foretaget en vurdering af, hvorvidt der er nogen, der kan og skal gøres ansvarlige for tabet,« siger Kim Tolstrup, der vurderer, at det kan tage år, inden de sidste sager er afsluttet.

Den seneste opgørelse af de danske Panama Papers-sager fra foråret 2020 viser, at Skattestyrelsen i alt har fået navne på 494 fysiske og juridiske personer fordelt over ejerskab på 317 off shore-selskaber. I foråret 2020 havde Skattestyrelsen afgjort 155 sager, som resulterede i en såkaldt efterregulering i skattebetalingerne på 315 mio. kr.

BRANCHENYT
Læs også