Erhverv

Endnu et Kasi-firma erklæret konkurs

Kasi Brands er nu ligesom sit moder- og søsterselskab gået konkurs. Den største medejer Jesper Nielsen er også gået personligt konkurs.

Artiklens øverste billede
Jesper Nielsen, bedre kendt som Kasi-Jesper, og hans familie må nu se endnu et selskab gå konkurs. Foto: Niels Hougaard

Endnu en konkurs har ramt Kasi-familien.

Denne gang er det selskabet Kasi Brands ApS, der er taget under konkursbehandling ved Sø- og Handelsretten. Det fremgår af en meddelelse i Statstidende.

Kasi Brands har været uden aktivitet i en længere periode, men havde engang salg af ure som hovedaktivitet. Dette foregik med urvirksomheden Christina Design London.

Kontrakten med Christina Design London blev dog opsagt i 2009, hvor det blev til et underskud efter skat på 24,2 mio. kr. for Kasi Brands. Siden opsigelsen har Kasi Brands været uden aktivitet. Det nu konkursramte selskab har Jesper Nielsen, bedre kendt som Kasi-Jesper, som største medejer med en andel på 50 pct.

Tidligere er Kasi-familiens selskaber Dojajean Holding ApS og Kasi ApS gået konkurs. De er henholdsvis moder- og søsterselskab til Kasi Brands.

Som det er tilfældet med Dojajean Holding og Kasi, er Boris Frederiksen fra Advokatfirmaet Poul Schmith indsat som kurator i konkursboet efter Kasi Brands.

Boris Frederiksen, bestyrelsesformand og partner hos Kammeradvokaten og Advokatfirmaet Poul Schmith, er kurator i flere af Kasi-familiens konkursramte selskaber. Foto: Advokatfirmaet Poul Schmith

Jesper Nielsen og hans familie påstår at have et tilgodehavende på over 2 mia. kr. hos Pandora fra den bitre kamp, der har udspillet sig mellem parterne gennem en lang årrække.

Senest fik Pandora erklæret Jesper Nielsen personligt konkurs i november, fordi han ikke har betalt de millionbøder, han har fået for adskillige gange at bryde den tavshedsklausul, som voldgiftssagen er underlagt.

Den personlige konkurs kom ovenpå et 2020, hvor Jesper Nielsen og hans familie blev indstillet til konkurskarantæne for »groft uforsvarlig forretningsførelse«. Samtidig blev Jesper Nielsen og familien indstillet til politimæssig efterforskning for deres ageren i det nu konkursramte selskab Kasi ApS.

I december afviste Jesper Nielsen over for Finans, at han er ligeglad med loven, men forklarede, at han blot forsøger at manøvrere i en situation skabt af næsten 10 års slagsmål med først skattevæsenet og siden Pandora.

»Så må jeg tage de slag, som det giver, men vi har aldrig haft intentioner om at gøre noget ulovligt,« sagde han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.